Del 1 af 2: Hverdag, riots og Jerusalem..

Kaere alle. Saa er vi her igen...

Vi er efterhaanden faldet rigtig godt til, og arbejdet gaar godt! Lige nu traener vi 10-15 teenage-drenge i basketball to gange om ugen, og de saetter virkelig meget pris paa det og kommer hver gang, saa det er jo fedt!
Derudover har vi startet en "afternoon-cinema", da Hebron paa grund af sin meget konservative linie ikke har nogen biografer. Det er lidt besvaerligt, for der maa ikke vaere ting som boernene evt. ikke maa se for deres foraeldre i filmene, hvilket betyder at en fra Child Club skal have set filmen, vi vil vise, og garantere at der fx ikke er nogen kys (!) i.
Vi vil helst koere et ikke-Hollywood-koncept, men da vi har svaert ved at komme i tanker om en europaeisk film, der ikke indeholder kys, sex, alkohol eller stoffer kom vi frem til at vise den japanske "Chihiro og heksene", som vi var ret sikre paa ikke indeholdt noget af ovenstaaende, og det var en stor succes..

Yderligere laver vi administrativt arbejde for IPYL, og vi arbejder paa at opstarte et kunst-projekt med de unge, som meget gerne skulle ende med, at vi laver et stort faelles maleri paa apartheid-muren.

Paa trods af det manglende privatliv og den raabende chef (som vi aldrig taler med, men som forleden valgte at konfrontere os med, at vi var kommet sent hjem en aften ved at presse sig lidt for taet ind paa Niksis skridt mens han maste Mussis oere med sin tommelfinger - meget maerkelig episode) er vi glade for Child Club. Glemte helt at fortaelle om vores foerste moede med stedet, hvor vi ikke syntes der virkede saa hyggeligt. Da vi kom tilbage 2 timer senere var der 15 maend inklusiv en meget tyk `en, der sad inde paa vores vaerelse og pustede balloner op, inden han jublende begyndte at trampe paa dem alle sammen og raabe "Allahu Akbar !" (= God is the Greatest). Det var kaerlighed ved foerste blik, og Ezo/tykke, som kan sige 4 forskellige engelske ord, foelger os nu i tykt og tyndt og blinker konstant til Mussi...

I weekenden var vi i Jerusalem - det var kun en kort tur med en enkelt overnatning, da vi var inviteret til fest hos en af lederne af IPYL torsdag aften (vores weekend er fredag-loerdag).

Jerusalem var ekstremt overvaeldende og endnu mere ekstremt var det at vaere ude hos Ori, Elises israelske ven, som bor i et idyllisk forstadskvarter, som ligner noget fra en amerikansk film - alt dette 1 times koeretur fra Hebron! Og sikkert 20 min. i fugleflugt fra naermeste flygtningelejr.

Det virker virkelig som noget fra en science fiction-film, hvor nogle mennesker lever i en over-idyllisk isoleret boble og aldrig taenker over, hvad der mon er paa den anden side af muren. Dette udstilles helt ekstremt, naar man koerer langs med adskillelses-muren naer ved Jerusalem: her koerer mange bosaettere ogsaa, og israelske psykologer har udtalt, at muren kan virke traumatiserende paa israelske boern. Derfor er muren paa disse par km (ud af murens snart 703 km, som ifoelge FN tager land fra 138.593 palaestinensere, naegter ca. 100.000 gravide kvinder adgang til laegehjaelp, og resulterer i at ca 1/3 af alle landsbyer paa Vestbredden vil have manglende adgang til sundhedsystemet) blevet gjort paen med traeer, maling og blomster.

Men Jerusalem var som sagt overvaeldende: ekstremt religioese kristne, joeder og muslimer blandet sammen med massevis af store, fede turister (som ofte ogsaa er meget religioese - det er nok det sted i verden, hvor man ser flest munke-guides), og boder der baade saelger t-shirts med "Free Palestine", "Israeli Army" og "Israeli UZI does it!" (UZI er en maskinpistol, som de israelske soldater bruger).
Samtidig var det selvfoelgelig specielt at mode Ori og hans venner, som var rigtig soede (men meget ignorante i fht. konflikten efter vores mening). Flere af dem afsonede vaernepligt, og en havde for nylig vaeret i Hebron. Det gode ved oplevelsen var nok at opleve at det altsaa bare er unge som os selv, der render rundt i uniformer og egentlig ikke har lyst til at deltage i konflikten.

Derudover har det vaeret rigtig spaendende, vi saa graedemuren, besteg Olivenbjerget, Mussi gav Niksi Judas-kysset i den have, hvor Judas faktisk gjorde det, og vi noed noget mad, der ikke inkluderede humus, falafel og pitabroed..

Fortsattelse foelger om faa dage, vi kan desvaerre ikke naa at skrive alt hvad vi har paa hjerte lige nu...