Mussi og Niksi i Hebroni

2010-04-15T07:10:00.000-07:00

Kaere alle, vi sidder nu paa en lille internetcafe i downtown Amman, og har efterhaanden indset at Palaestinaeventyret er forbi. Det er laenge siden at vi sidst har faaet skrevet om vores hverdag og oplevelser, saa vi forsoeger os her med et resume af vores sidste tid i Hebron:

Paaskedagene brugte vi i Jerusalem, da religioese fra hele verden i disse dage valfarter til byen. Vi indlogerede os paa taget af et hostel vi har brugt flere gange foer. For en relativ billig pris kan man nemlig leje en madras, og sammen med mange andre rejsende sove udendoers til lyden af den gamle bydel.

Vi fik i sandhed overvaeret paaske-galskaben med enorme menneskemaengder og kristne, der slaebte kaempestore kors rundt over det hele, og paa vores hostel skilte vi os ogsaa ud fra maengden som nogle af de eneste, der ikke var pilgrimme med et kors staaende op ad koejesengen..

Da vi efter at have besoegt nogle baromraader den nat vendte tilbage til Old Town, havde israelske soldater afspaerret hele centrum af Old Jerusalem - bl.a. med en afspaerring 10 meter fra indgangen til vores hostel. Da vi sagde, vi boede der, raabte de "go!" og pegede vaek eller "go away!" og skubbede os den anden vej. Selvom flere soldater tydeligvis kunne forstaa engelsk, sagde de, de ikke kunne, og blev ved med at raabe "go!" og skubbe os..

Efter tre kvarters diskussion, hvor vi blev ved med at forklare, at alle vores ting var derinde, og at vi ellers maatte sove paa gaden (hvilket vi virkelig maatte, da kl var 4 om natten, og intet var aabent) og vi kun fik svaret "go away", kom en af de mange palaestinensere, der havde proevet at hjaelpe os, ud af hostellet med alle vores pasoplysninger. Til sidst gav den oeverstkommanderende sig, og vi blev ekskorteret over til indgangen med besked om, at hvis de saa os gaa ud af den doer igen, ville vi blive sendt ud af den gamle bydel for altid!

Afspaerringen viste sig at vaere pga. "Den hellige ilds loerdag", hvilket vi erfarede, da vi om morgenen blev vaekket paa taget til lyden af diverse underlige gadeoptog - fra religiose skotter med saekkepiber til filipinske spejdere!

Paa den hellige ilds loerdag "gaelder det" for kristne om at komme til den kirke, der vist nok ligger der, hvor jesus blev korsfaestet, for at taende et lys i den hellige ild. De maa ikke staa i koe foran kirken foer et bestemt tidspunkt, og derfor var hele den gamle by altsaa afspaerret.

Da skotterne, filipinerne og alle de andre vaekkede os, var alt stadig totalt afspaerret, saa vi sad nogle timer i husarrest paa taget, mens de andre fra hostellet stod klar med deres store kors, saa de - saa snart soldaterne flyttede sig - kunne styrte imod kirken for at taende et lys i den hellige ild eller maaske slikke lidt paa den store vaade sten, som vi saa en masse mennesker slikke paa dagen inden..

Som et ekstra twist til disse vanvittige dage i Jerusalem, havde vi valgt at ifoere os fezzer. Baade - selvfoelgelig - for at ligne oerkenens soenner, men ogsaa for at kunne genkende hinanden i de vanvittige menneskermaengder, hvor alle de andre turister havde matchende kasketter, t-shirts, munkekutter o.lign.

Vi blev derfor vaeldig glade, da vi fandt en lille gruppe unge der ligeledes - men selvfoelgelig uden at ligne oerkenens soenner - havde ifoert sig matchende cykeltroejer, men i kan forestille jer, at vi mildest talt blev overraskede, da ogsaa de pludselig kastede sig ned og slikkede graadigt paa den store vaade sten..

Ugen efter tog vi begge til Jerusalem igen, da vi skulle hente Mathias/Ali, som skal vaere volontoer og bo paa IPYL de naeste 3 maaneder. Da vi ankom, viste det sig imidlertidig at han blev tilbageholdt i Tel Aviv, og udsat for mange forskellige forhoer, da Israel paa det seneste har skaerpet kontrollen med alle indrejsende (blandt andet hoerte vi om 2 nordmaend og en dansker, der efter ankomsten blev udvist efter 3 doegns frihedsberoevelse af lufthavnspolitiet).
Vi benyttede ventetiden til at tage til Sheikh Jarrah, et omraade i Oestjerusalem der er plaget af bosaettelser fra radikale joediske grupper. Her hang vi ud sammen med palaestinensere og mange internationale fra studentergrupper, ISM, og de altid tilstedevaerende CPT (Christian Peacemaker Team).

Netop som vi ankom, havde den joediske bosaettelse fra den anden side af vejen chikaneret og videooptaget sammenkomsten af mennesker i en have, hvor der indtil for 6mdr siden boede en palaestinensisk familie (som havde boet der i over 50 aar), inden de blev smidt ud af det israelske militaer.

Aktivister og palaestinensere var i gang med at bygge et gyngestativ og plante traeer paa grunden, der nu var blevet omdannet til et kontor for fremtidige bosaettere, der med militaerets hjaelp kan udpege et beboet hus i omraadet, hvorefter familien bliver sat paa gaden uden nogen form for kompensation.

Til saadanne aktioner er proceduren, at bosaetterne tilkalder militaerpolitiet, og derefter fortaeller soldaterne hvilke personer der boer anholdes, hvorefter de paagaeldende bliver taget med paa stationen. Altsaa ingen form for retslig undersoegelse eller sikkerhed. To franskmaend blev anholdt da de stod i vejen for bosaetternes kameraer, men arbejdet fortsatte efterfoelgende.

I Sheikh Jarrah moedte vi blandt andet en norsk kvinde, som paa det sidste har vaeret i de norske medier. Hun er udsendt af EAPPI (Ecumenical Accompaniment Programme in Palestine and Israel) som er et initiativ fra world councel of churches. En uge forinden havde hun gaaet naer bosaettelsen med to andre kvinder fra EAPPI, da de blev overfaldet af bosaettere, som havde kastet sten paa dem. De proevede at beskytte sig selv og nogle palaestinensere kom loebende til og stillede sig imellem. Da det kom til klammeri mellem bosaettere og palaestinenserne ankom det israelske politi og anholdt palaestinenserne...

Desuden moedte vi en dansker fra ISM, der i sidste maaned havde deltaget i en protest hvor to boern (15 og 16 aar) blev skudt i ryggen af militaeret. Han tog efterfoelgende med dem paa hospitalet i en privatbil, da soldaterne naegtede ambulancen adgang. Begge drenge doede undervejs af deres skudsaar, og det var baade roerende og haardt at hoere hans fortaelling.

Mange folk i Pal, der foelger den politiske situation, peger paa at det naesten virker som skematisk-planlagte begivenheder hver gang unoedvendige drab haender - noget der efter teorien skulle have til hensigt at opstarte den 3 intifada. ('Den tredje intifada' har paa det seneste vaeret paa alles laeber, grundet den tilspidsede situation, men stensikkert er det, at et storstilet oproer kun ville resultere i en retfaerdiggoerelse af Israels militaerer operationer, hvilket er grunden, til at der heldigvis er ligesaa mange modstander som fortalere for 'ideen').

For et par uger siden moedte vi en soed fyr ved navn Fadi i en service naer Bethlehem, han boede selv i en af Bethlehems tre flygtningelejr og inviterede os paa te og en rundtur. Det er overraskende med isaer Bethlehem at se hvordan turismen naermest har lagt en facade over byen, hvor man som kristen besoegende kan bo paa store hoteller og besoege kirker, mens at hegnet paa den anden side af vejen markerer begyndelsen paa flygtningelejrene. Paa grund af krisen i Gaza har FN netop trukket sine madprogrammer ud af disse tre lejrer, for at fokusere der hvor behovet er allerstoerst, saa det er nu kun skolerne og skraldeprogrammerne der stadig koerer.
Vi drak te med Fadi, hans bror og deres venner, og hoerte endnu en tragisk historie: Fadi blev for nogle aar siden vaekket af israelske soldater i deres hjem i lejren, og da han kendte rutinen omkring tilfaeldige anholdelser, tilboed han sig selv. I stedet tog soldaterne den kun 16aarige bror, som uden grund eller beskyldning maate afsone et halvt aar i faengsel. Paa de foerste 40 dage i faengslet tabte han 13 kilo, men er nu 2 aar efter kommet paa fode igen, da han hjaelper til i Fadi's nyaabnede vandpibebar i udkanten af lejren.

Dette er kun endnu et eksempel paa det man med god grund kan betragte som et apartheidsystem; nemlig forskelsbehandlingen paa anholdte mindreaarige i Israel/Pal. Eksempelvis gaelder der internationale love for israelske mindreaarige, mens at palaestinensiske boern mellem 12-14aar kan tilbringe 6mdr i faengsler, og at boern fra 14aars -alderen betragtes efter voksenstraf-paragrafferne. Desvaerre har vi i skrivende stund ikke den nyeste statestik-rapport for haanden, men antallet af mindreaarige palaestinensiske anholdte der ender i faengslerne er enormt, og der ses eksempler paa boern helt ned til 8aars-alderen der isoleres fra familien i store tidsperioder.

I vores sidste uge i Hebron blev vi gode venner med Hashem og hans famile, der bor klods op ad et settlement i H2, og har efter mange stunder med te og fortaellinger faaet hoert hele familiens historie, der mildest talt er forfaerdelig. Han har proevet gennem mange medier at fortaelle om de overgreb de udsaettes for, men har faaet "det roede kort" af soldaterne, hvilket vil sige at naeste gang han eksempelvis videodokumenterer, og uploader paa nettet naar hans frugttraer bliver skaaret over, hans vinduer bliver smadret, eller hans gravide kone bliver taevet af bosaetterne til hun mister barnet (sket to gange foer) og han til forsvar vil benytte internettet til at fortaelle omverdenen hvad der forgaar, vil han blive indespaerret) - en trussel man desvaerre maa tage meget alvorligt i en lille familie med lav indtjening.
Heldigvis er der stor norsk interesse for hans historie, og hvis alt flasker sig, bliver han muligvis i naer fremtid inviteret til Norge for at holde oplaeg om sin egen og mange andre familiers lignende situation.

Vi har desvaerre maatte aflyse graffiti-turen til muren, selvom vi efter 4 endte workshops og en masse forventingsfulde boern havde planlagt alt til mindste deltalje. Det var foerst aftenen inden turen, at chefen fra Art-club fortalte os, at bestyrelsen i det fuldstaendig vanvittige bureaukratiske system havde kraevet 3 former for underskrifter, hvis boernene skulle forlade Hebron. Vi blev enormt utilfredse over ikke at have faaet den oplysning i starten af projektet, men efter flere samtaler med diverse personer, var der intet der aendrede sig. Turen blev aflyst paa grund af sikkerhedssituationen, hvilket selvfoelgelig var forstaaeligt, og som et lille plaster paa saaret koebte vi sodavand og morgenmad (hummus,falaffel) til den skuffede gruppe.

Vi har ogsaa haft vores sidste baskettraening, og selvom hele holdet var enormt kede af at sige farvel, hjalp det, da vi fortalte at Mathias fortsaetter traenningen. Tidligt loerdag morgen da vi kom fra Ipyl for at sige farvel til childclub, havde alle boernene i nabolaget, inklusiv boellen Hammed, samlet sig for at tage afsked, en anelse soegeligt efter saa mange gode stunder sammen, men vi lovede dem at komme igen snarligt. (!)

I det hele taget er afskeden med Palaestina en noget ambivalent oplevelse. Vi sidder her i Jordan med en maerkelig foelelse over pludselig at skulle maenge sig med turister, spise paa cafeer, tage til badestrande og arkaeologiske udgravninger med sokker i sandalerne og kameraer i haenderne. Men vi ved at vi kommer tilbage til Pal engang i fremtiden, vi foeler at vi har laert utrolig meget, og kommer aldrig til at glemme de mennesker vi har moedt, og de ting vi har oplevet.
Samtidig var det dejligt at faa rundet det hele af paa en god maade. Nikolaj fik kaldt sin sidste israelske soldat for aandsbolle, vi fik drukket den sidste kop te i Leihlas butik, og fik trykkket et utal af haender.

Om et par dages tid tager vi til Jordan Valley for at bo med Hasan og hans familie paa deres plantage. Hasan har boet i Koebenhavn i 6aar, men blev udvist i 2009, saa det bliver spaendende at hoere hans fortaelling, og formentlig bo i lidt mere lokale og palaestina-relaterede omgivelser end det lortedorm vi har som vaerelse for tiden.

Herefter drager Musi tilbage til Koebenhavn den 27, og Niksi fortsaetter om muligt til Syrien og Libanon - vi glaeder os til at se jer alle igen snart (om askedjaevlen vil det).

Tak for opmaerksomheden.

-MusiNiksi-

Hashems frugttraer skaeres over af de soede naboer.

Oerkenens soenner i kamp for Palaestina.

Bossy i festhumoer!

Arbejde i settlerbesat have i Sheikh Jarrah.

Legende boern i Nilin refugee-camp

Hundedrengen med basketbold

Lionsquare i Ramallah, byen som ogsaa har et martyrsquare!

Kamp mellem Real Madrid og Barcelona fik sindsyg opmaerksomhed i Palaestina - Vi valgte at vaere Barcelona-fans.

2010-04-15T04:51:00.000-07:00

Fremmed mand med Niksis fez.

Palaestinensiske boern leger med drage overfor bosaetterboern.

Kristne pilgrimme fra.. hmm... Afrika.

Leihla og Nawal med vores hjemmelavede salgsskilt.

En af dem der tit red med fane

2010-03-24T03:48:00.000-07:00

Vi har efterhaanden faaet besoegt de fleste vaesentlige byer paa Vestbredden, og da vi havde hoert meget om Qalquilia men endnu ikke havde set stedet med egne oejne, tog vi en eftermiddag til det nordlige palaestina for at se byen der er helt omkrandset af Apartheidmuren.

Vi blev kun i Qalquilia i faa timer, da vi havde en utaalmodig taxachauffoer, men fik et godt overblik over byen. Det var endnu engang overraskende, hvor positive folk var paa trods af byens isolation med hele 2 checkpoints - kun forskudt med 200 meter paa byens eneste (ud)vej til resten af landet - og den svaere situation med mange raids (arrestation af Hammas-folk). Udover en bryllupsinvitation, gratis mad mm, blev vi inviteret til kaffe hos en meget gammel mand, der i sin fritid skrev smaa digte paa engelsk.

Life without wife is like 50 without 5 (hvorefter han glad forkyndte) - its nothing!
og, Life without wife is like kitchen without knife. For ej at glemme klassikeren: Red is for blood, blood is for heart, heart is for love, and love is for you!

Som altid, boer vi lige naevne de seneste begivenheder med den saa ofte omtalte Jawad:
Jawad er tilhaenger af en livsfilosofi der siger at han som saa mange andre palaestinensere burde havde vaeret doed for laenge siden, og at han derfor udlever sin "overtid" for fulde drag. Dette fik vi fx at maerke da vi efter en oerkentur, hvor vi blandt andet moedte en flok vilde kameler, havde passeret en patrulje soldater med stort artelleri og 8 tanks. Da det var blevet moerkt og vi paa hjemvejen igen passerede militar-lejren, valgte jawwad at stoppe bilen og skrue utroligt hoejt op for den arabiske musik, hvilket betoed at 5 soldater med haevede gevaerer kom mod bilen. Jawad spillede herefter et 3 minutters nervepirrende skuespil, da han udgav sig for at vaere israelsk kommandant, og spurgte paa sit flydende hebraiske hvordan det stod til med "knaegtenes opgave". Soldaterne blev ikke mindre forvirrede efter diskret at tjekke vores nummerplade, som Jawad (der af en eller anden grund ikke er registreret i soldaternes databaser) har malet i en ikke-officiel farve, og hele optrinnet endte med at Jawad gav dem en ordre om at holde modet oppe, hvorefter vi som nervevrag (paa naer J der var faerdig af grin) forlod oerkenen.

Samme dag praesterede han derudover at fortaelle i en butik, at vi (de 4 hvide mennesker) var joediske bosaettere, og kronen paa vaerket var, da han raabte udover en hel restaurant, at det var Nikolajs onkel, der tegnede Muhammed-tegningerne..Heldigvis for os er Jawad og hans sindsyge personlighed bredt respekteret i det meste af Pal, saa vi slipper altid billigt.

Hvad angaar det daglige arbejde har de fleste skoleboern eksamner for tiden, saa det er sjaeldent at vi gennemfoerer en basket-traenning med mere end 12 drenge. Til gengaeld er vi ogsaa blevet spurgt, om vi vil traene 12 kvinder i alderen 20-25, saa det bliver vaeldig spaendende!

Det gaar det fint med grafitti-workshop og afternoon-cinema.

Paa graffiti-workshoppen er vi sammen med boernene nu kommet naermere nogle kreative ideer til et maleri paa muren, der ikke behoever at involvere det evige laenkede/bloedende/pigtraadsindbundende/partisantoerklaedebeklaedte kort over Palaestina eller Al-Aqsa moskeen, der staar i et hav af palaestinensisk blod, ligesom vi har faaet forklaret dem, at det er meget generaliserende at tegne et palaestinensisk flag med et peace-tegn ved siden af en davids-stjerne med et doedningehovede i...

Vi har desuden nogle smaa andre arbejdsprojekter. Blandt andet moedtes vi i sidste uge med nogle vollentoerer fra "the christian peace-maker-team" og gik i faellesskab i gang med et stort oprydningsarbejde paa en palaestinensisk fodboldbane i H2, hvor settlerne det sidste stykke tid har smidt affald, moebler og enorme sten paa plaenen. Palaestinenserne selv maa ikke rydde op paa banen for soldaterne, udfra en logik der hedder: rydder man op, vil man begynde at bygge.

Derudover er vi i al hemmelighed ved at lave et salgsskilt til Leila og hendes soesters lille butik i den gamle byddel, da de i alle butikkens leveaar har haft et usselt lagen med paaskriften "women in Hebron". Forresten har Leila nu faaet at vide at hendes 15-aarige soen skal sidde i israelsk faengsel i 3-6 maaneder anklaget for at kaste sten mod israelske soldater. Medlemmer af TIPH (Temporary International Presence in Hebron) har bevidnet, at han ikke kastede med sten men bare gik forbi, men vidner en udsendt fra TIPH i retten, vil hele TIPH sandsynligvis vaere forment adgang til Hebron.

For lidt tid siden deltog vi i en meget smuk ceremoni i Hebron. Det var "mors dag", og kvinder der enten har boern i israelske faengsler, eller hvis boern er draebt uden at familien nogensinde har faaet mulighed for at begrave liget, moedtes til en lille manifestation. Det foregik i gaarden til et roede kors/halvmaanes kontor, med taler, snakken og blomsteruddeling.

Samme dag var der annonceret en fodboldkamp paa Hebrons stadion mellem; TIPH/konsulenter/observatoerer og Hebron-borgere. Et brag af en kamp der endte 3-0 til Pal, en lille og sjaelendt set sejr til Palaestina!.

I weekenden tog vi til Nablus i det nordlige Pal, hvor vi besoegte en flygtningelejr ved navn Askar-camp. Lejren, der er delt op i en ny og gammel del, huser omkring 15000 mennesker, og er et utroligt spaendende men deprimerende omraade. Isaer den "nye" del af lejren er meget taet befolket med; smalle gader, skrald, slum, og skud- og granathuller overalt. Folk her lever siden Nakbah (=katastrofen i 1948) efter right of return-regelen, og er bredt og folkeligt respekteret for deres udholdenhed. Grundet de daarlige levestandarder i lejren er der stor tilslutning til mere fundamentalistiske former for modstandspolitik. Det var derfor den foerste gang i hele vores ophold at vi har kaldt os nordmaend fremfor danskere, hvilket vi mente var en god ide med hensyn til rygterne blandt Al-Aksa-brigadens martyrer, Hammas, og andre lokale grupperinger.

Vi boede 2 naetter i Askar-camp i et guesthouse hos organisationen Darna, der laver vollentoerarbejde i Nablus og omegn. Det var et fedt stort kollektiv med massere af internationale, hvilket var rart at opleve efter vores til tider meget lille og lukkede IPYL-univers.

I samme omgang tog vi en time laengere nordpaa, og besoegte der den beroemte og store flygtningelejr som er en forlaengelse af byen Jenin. Ved slutningen af anden intifada blev 500 boliger i lejren demolished af den Israelske haer, og man kan derfor se et tydeligt skel mellem den nyopbyggede og gamle del af lejren. Her besoegte vi blandt andet "the freedom theatre", og moedte paa en bakketop en person, vi her paa bloggen ikke vil udtale med navns navn. (...)

Ligesom det er fedt at laere og opleve saa meget hernede, er det godt nok frustrerende at opleve saa meget uretfaerdighed og hvor simpel konflikten i bund og grund er! Som da nikolaj forleden besoegte en familie, der bor op ad en bosaettelse. Familiens butik var blevet lukket, fordi kun bosaettere maa faerdes paa den side af huset, ligesom skodderne ikke maatte aabnes paa hele den ene side, fordi det gaar ud til en "bosaetter-vej". Bosaettere har kastet molotow-coctails paa huset flere gange, saa store dele er braendt (selvfoelgelig uden nogen efterforskning fra de israelske soldater, der er ordensmagten i H2), faderen og 2 soenner er blevet skudt af israelsk militaer, og den yngste soen paa omkring 7 aar er naesten helt blind, da bosaettere kastede clorid ned paa ham og ramte ham i ansigtet, da han loeb og legede...

Derudover tager vi en dagstur til Jerusalem i morgen og forhaabentlig bliver naeste blogindlaeg dermed fyldt med billeder af folk, der korsfaester sig selv, og andet paaske-vandvid..
SES!

JAWAD!

Jerusalem inden vi tog til Qalandia (og efter vi desvaerre- i et forsoeg paa at se en film om vold i det moderne Israel - var endt i en biografsal, der viste en semi-erotisk musical, der bl.a. havde fergie fra the black eyed peas paa rollelisten)

Det vanvittige chechpoint Qalandia mellem Jerusalem og resten af Vestbredden, hvor man er stuvet sammen i bure - ofte i flere timer.. Da Condolezza Rice, den gamle humanist, var i Israel for et par aar siden, bad hun Israel om at lave halvtag over burene, da to mennesker var omkommet af solstik i koen den sommer..

Naesten faerdige med oprydning paa legeareal i H2.

Asgar Refugee Camp set oppefra. Billedet er taget fra Samaritanerbjerget ved Nablus.

Billede fra udkanten af New Asgar Camp. En doev volontoer fra Darna (til hoejre) gav os en spaendende og vaeldig dramatisk rundvisning i campen.

Gaarden i det Darna-styrede Rehabilitation Center, som fokuserer paa handicappede boern og unge.

Mussi med saebe-soejler

Nedlagt israelsk militaerbase i baggrunden, rasmus og nikolaj i forgrunden.

Mothers Day

Den gode baskettraening

Ah, bas mish ana illy rasamt il-karikater (jah, men det var jo ikke mig, der tegnede karikaturen)

2010-03-10T05:32:00.000-08:00

Siden sidst har vi vaeret paa endnu en tur til Jerusalem for at moede og overnatte hos Maja og hendes kaereste, der er gode venner af Jakob (Niksis bror). Det var en utrolig hyggelig og laererig tur, hvor vi hoerte meget om studenterlivet i Israel, og om aftenen moedte vi en del israelske aktivister o.lign. paa den alternative bar "Uganda". Det var fedt at moede nogle meget engagerede og aktive israelere, der havde en enorm viden om konflikten!
Dagen efter gik vi i biografen og saa en film af den palaestinensiske instruktoer Elia Suleiman. Filmen hedder "the time that remains" og er en ret flot og absurdpoetisk skildring af en hel familiegeneration i Israel/Palaestina - hvis den gaar derhjemme kan det virkelig anbefales at se den!.

Samme weekend tog vi til Jericho for at moede de andre vollentoerer (nordmaendende, Mette, samt en amerikaner fra Ramallah). Jericho ligger naesten paa graensen til Jordan, stoeder op til det doede hav, og er en utrolig varm by pga. dens lave beliggenhed (500meter under havoverfladen). Vi overnattede paa et hotel der mest lignede en kombination mellem et forladt supermarkede og en tysk bunker, hvor vi havde fantastiske overraskelser som gammel mad under vores senge, svampebefaengt loft, der dryssede ned i munden paa en og ikke mindst et toilet, der viste sig ikke at have noget afloeb, saa alt inholdet roeg ud over gulvet og ens sko, den fatale gang, vi valgte at traekke op.
Efter en soevnloes nat tog vi til verdens aeldste stadigt beboede by, der desvaerre viste sig at vaere nogle ret forsoemte arkaeologiske udgravninger uden for byen og dernaest til det doede hav.

Vi blev ret overraskede over at se, hvordan Israel har tage patent paa indgangen til det doede hav grundet stedets funktion som turist- og soraeasistilflugtssted, og nu tager entre-priser paa palaestinensisk grund for at folk kan faa sig en dukkert. Naar det er sagt var det vanvittigt grineren at smoere sig selv ind i tykt sort mudder, for derefter i vaegtloes tilstand at haenge ud i overfladen af soen de foelgende mange timer, for at maenge sig med grupperne af overvaegtige tyske turister i tangatrusser.

Den sidste uge i Hebron har budt paa flere spaendende ting: Jammal og Perinne er blevet gift for at forbedre Perinnes opholdsmuligheder. Da vi hoerte nyheden skyndte vi os ned ad hovedgaden for at koebe diverse gaver og fest-accesories inden de andre kom tilbage fra Bethlehem. Da vi endelig kom op paa Ipyl havde vi glemt noeglen, saa den surprise vi havde planlagt vendte 180'grader, da Jammal og Perinne istedet kom tilbage og fandt os siddende paa en moerk gang med festhatte paa hovederne, lagkage i haenderne og 150 oppustede balloner paa gulvet.

Tilgengaeld blev jeg (Rasmus) fanget i et ret saa vellykket foedselsdagskomplot. Hele dagen havde folk omkring mig opfoert sig en smule underligt, og Nikolaj der hele tiden havde haft mobilen i haanden sagde at vi skulle ned og moede Jawwad i den gamle byddel ved 7tiden om aftenen. Vi gaar rundt og venter paa at Jawwad skal hente os, da Niksi pludselig forslaar at vi gaar ind i et "naesten" lukket stormagasin, for at se om vi kan koebe noget te eller kaffe. Jeg foelger trop, og faa sekunder efter kommer 7-8 kaempe maend med veste og militaerstoevler loebende mod os, holder os fast i armene og raaber paa arabisk, at vi skal give dem vores pas.
Det er fuldstaendigt umuligt at kommunikere med dem fordi de er saa ophidsede, og gentagene gange beder mig om min taske. Jeg er selvfoelgelig sindsygt bange, og taenker at de tror vi enten er israelere eller har stjaalet noget, og jeg proever med mine faa arabiske saetninger at fortaelle hvem vi er - Pludselig hiver den stoerste af vagterne en stungun (elektrisk-pistol) op ad lommen og taender den truende foran mig, med det resultat at jeg klapper i og foelger med dem ovenpaa. Netop som de aabner doeren til et loftrum paa 3 sal og alt fra tortur til faengsel gaar gennem mit hovede, bliver der raabt "TILLYKKE", og Jawwad samt de andre vollentoerer staar flade af grin i overvaagningsrummet. Det viser sig at Jawwad er chef for "Pal-Security" et overvaagningsfirma der koere et sjaeldent set koncept hernede kaldet "sikkerhed uden skydevaaben"

Vi vil proeve at faa fat paa overvaagningsbaandet saa man paa bloggen kan se reaktionerne paa den graenseoverskridende joke!.

Samme aften blev jeg slaebt paa endnu en surprisetur. Under daekke af at skulle hente nogle ting, koerte vi ved 22tiden ud paa en bakketop hvor de andre havde lavet baal, mad, koebt roed tuborg og pyntet op... :)

Vi har ogsaa faaet set nogle omraader af Hebron, vi endnu ikke havde vaeret i. Blandt andet besoegte vi en ret interressant palaestinensisk skole i H2, der jo er under israelsk kontrol paa grund af bosaettelserne. Det var ret vildt at se hvordan alle skoleboernene hver dag skal gennem et checkpoint, og derefter liste sig op ad en lille sti for at undgaa at komme for taet paa bosaettelsen 50 meter derfra, hvor der ofte kastes sten fra. Den kvindelige rektor, Reem al Shareef, er et ret utroligt menneske, der har formaaet at vende skolens svaere situation til noget positivt. Blandt andet er det den eneste skole i Hebron, der ikke er koensopdelt, og der er paa grund af skolens specielle situation og megen omtale blevet doneret store beloeb til at renovere dens udendoersomraader, ligesom der er blevet lavet store sikkerhedsnet rundt om bygningen. Alligevel bliver samtlige doere, haandtag, laase og smaa ruder, der kan oedelaegges, smadret konstant.
Efter besoeget gik vi gennem de forladte gader i H2, passerede et checkpoint og kom til den sydlige del af H1 til et rimelig belastet kvarter, hvor mange folk stadig bor i granatspraengte og halvt nedrevne huse. Mange af ruinerne her er "demolished" af den israelske haer, som haevn for at et medlem af familien har vaeret selvmordsbomber, oproerer el.lign..

Denne weekend har vi vaeret i Rammallah og moedt folk fra en tilsvarende organisation, og tog fredag formiddag mod en lille by ved navn Bil'in, der hver fredag i 5 aar har foert en indaedt protest mod muren, der har afskaaret byen fra vigtige veje og fra store landbrugsomraader byen er afhaengig af. Det var ret livsbekraeftende at komme til den lille by's communitycenter og se et stort fremmoede af lokale, israelske aktivister, internationale og andre, der trodsede de 40graders varme og de israelske soldater, og gik over olivenmarkerne ad smaa stier mod muren.

se artikel om Bi'lin - www.politiken.dk/udland/article925529.ece

Som det ogsaa fremgaar ret tydeligt i de danske medier for tiden, er situationen mellem israel/Palaestina og Israel/USA skaerpet til de sidste uger. Israel har koert en ret haard offensiv med offentliggoerelse af 1600 nye bosaettelser i Jerusalem under Joe Bidens besoeg, overtaget en stor del af Jordan valley for at udfoere militaere traenningsoevelser, lukket for graenserne mellem Vestbredden og Israel pa ubestemt tid, lukket for adgang til Al Aqsa moskeen for alle muslimer under 50aar (turister i den aldersgruppe er stadig velkomne), samt diverse andre tiltag der har medfoert protester og meget mediedaekning.

Udover det kan vi fortaelle, at vi har set Yassir Arafats grav i Ramallah, haft vores foerste grafitti-art-workshop, at der er blevet fanget en vild hyaene i Hebron, og at vi har vaeret hos den lokale radiostation "M'arah" hvor vi fik optaget et 15min langt, akavet interview, der om et par dage bliver broadcastet til hele Vestbredden samt Gaza!
Vi ser desvaerre ikke saa meget til tykke for tiden, men naar vi ser ham, er det bare at sige "humus", og saa straaler han som en sol.
Derudover kan alle danske laesere godt vaere taknemlige over det enorme diplomatiske arbejde, vi laver hernede. Som en virkelig flink fyr fra vores lokale supermarkede udtrykte det: "before, nobody here liked Denmark but after having conversations with you everybody in this neighborhood knows that Denmark is very, very good!" Vi burde virkelig faa procenter af Arlas oegede salg i Hebron eller, som en nordmand foreslog, lancere en plakat med et billede af os, der laver thumps up med teksten "I'm Danish - and I'm OK".

Shuhada street i Hebrons H2 der nu kun er aabent for ikke-palaestinensere. Der bor stadig palaestinensere i husene, der dog maa have net foran alle vinduer og altaner.

Skilt i H2, tryk paa billedet hvis man ikke kan laese det

De stadigt beboede ruiner i Hebron

Ironisk paa en virkelig deprimerende maade..

To bosaettere, der var ledere af en gruppe paa ca 20 boern i 8-10-aarsalderen, skulle lige aflade deres enorme maskinegevaerer, inden skoleudflugten fortsatte ind i en synagoge..

Den ugentlige demonstration i Bi'lin, der har staaet paa i fem aar, og har vaeret et symbol paa den fredelige modstandskamp hos internationale saavel som palaestinensere. Israel har netop erklaeret byen for militaert omraade, saa internationale har ikke laengere adgang til byen.

Bare et fedt billede vi fandt paa nettet...

Hey-hey, det doede hav!

Det doede hav har en tendens til at goere voksne mennesker virkelig abe-agtige..

Heftig diskussion under interviewet paa M'arah Radio 100,5 FM

Del 2 af 2: hverdag, riots og jerusalem

2010-02-25T00:32:00.000-08:00

...Lidt facts om den politiske udvikling den sidste uge:

Den israelske statsminister Benjamin Netanyahu lancerede for en uge siden, et kulturbevaringsprojekt til fredning og israelsk inddragelse af vaesentlige helligdomme paa vestbredden. Disse skal bl.a. forbindes med Israel i en stor "sevaerdighedsrute", som turister og israelere kan koere rundt paa tvaers igennem Vestbredden.
En af helligdommene der nu i foelge planen skal under komplet Israelsk kontrol, er Ibrahimi-moskeen i Hebron. Der har i 1500 aar ligget en moske og synagoge paa stedet hvor Abraham er begravet, (som jo er en profet for alle 3 religioner), og det var her, den foernaevnte Goldstein-massakre fandt sted. Siden har der vaeret utrolig meget sikkerhed omkring stedet og det er nu delt op, saa muslimer og joeder ikke kan komme i kontakt med hinanden.
Erklaeringen goer selvfoelgelig den israelsk-palaestinensiske konflikt religioes, og vil hoejst sandsynligt aktivere mere religoise former for politisk modstand. Dette er en Israelsk taktik man desvaerre ser mange eksempler paa: eksempelvis har israelske medier og politikere paa det seneste offentliggjort diverse korruptionsanklager mod Fatah, mens Hamas gaar fri fra anklager og dermed kan faa yderligere tilslutning.

Netanyahus udtalelse kom 2 dage foer Mohammed's (profetens) foedselsdag, og aarsdagen for Goldstein-massakren i 1994. I foeste omgang medfoerte udtalelsen strejke i Hebron, hvor alle butikker og skoler lukkede, og ugen derpaa har der vaeret demonstrationer i Hebron, og det meste af Vestbredden (se bl.a. link: http://news.bbc.co.uk/2/hi/middle_east/8538948.stm).
Fra en naerliggende bakketop kunne vi se roeg fra demoen, og hoere de enorme brag fra israelernes Sound-bombs - bare rolig vi holdt os paa sikker afstand.

Den samme dag som protesterne, valgte de joediske bosaettere i Hebron at holde en folkefest for Goldstein - hurra, hvor var det fedt, du myrdede 29 uskyldige mennesker, wuhuu!
Forresten kan det naevnes, at volontoergruppen nu paa egen krop har oplevet, hvorfor der er naet over gaderne i den gamle bydel. Mette og Elise (iklaedt UNICEF-troeje!) gik alene paa en gade op ad en bosaettelse, da der kom (noget der forhaabentligt bare var) vand ned fra husene og derefter nogle store sten, saa de maatte soege ly i naermeste butik.

Vi oplevede israelske "night raids", da vi for et par dage siden var inviteret til middag i en landsby ved navn Edna. Vi havde en hyggelig aften med virkelig laekker mad og masser af oversoed te, og vi overnattede i huset, da det var besvaerligt at komme hjem om aftenen. Vi vaagnede imidlertid ved 3-tiden, da israelske soldater stormede nabohuset og anholdt naboen. Ifoelge Leilas soester, som vi var til middag hos, var dette et af mange raids og anholdeser, som blev foretaget i landsbyen den nat.
Tror nok vi har fortalt lidt om Leila, som er en meget soed kvinde, der saelger sit hjemmebroderede toej i den gamle by, og som altid inviterer os paa te og nogle gange aftensmad. Forleden da demonstrationerne var igang, gik hendes 15-aarige soen ud for at koebe broed, men blev anholdt af israelske soldater. Hun ved endnu ikke hvad anklagen er, men sandsynligvis er det deltagelse i ulovlig demonstration. Leila er helt knust, for hun kan ikke faa noget at vide om, hvor lang tid soennen skal blive i israelsk faengsel.

Lille film fra middag hos Leila: http://www.youtube.com/watch?v=sft4Uh-JCvo

Derudover har vi vaeret i Bethlehem i weekenden, og Niksi var ogsaa i Ramallah.
Vores billede af Palaestina er formet meget af Hebron, saa det er sjovt at komme rundt til andre byer, og se hvor vestligt orienteret Palaestina egentlig er. Hebron er Vestbreddens mest konservative by, og i modsaetning hertil havde stoerstedelen af kvinderne i Ramallah ikke toerklaede paa (heller ikke i Bethlehem, men det er fordi de er kristne), og i begge byer kan man koebe alkohol i kiosker, der er barer osv.

Nikolaj proevede paa vej til Ramallah at passerer igennem muren i de store bure, hvor man foeler sig utrolig meget som et dyr, men heldigvis var der ikke proppet med mennesker, som der ofte er. Derudover glaedede han, Mette og Elise sig selvfoelgelig over statsracismen, da der i hoejtaleren blev sagt "tourists walk through", og vi kunne gaa direkte igennem hele tjekket med vores pas loeftede, i modsaetning til den palaestinensiske kvinde, der havde staaet foer os i koeen, men som matte tage stort set alt sit toej af.
Den nyligt startede diskussion i Danmark, om det er etisk korrekt at have maskiner i lufthavnen, der kan se igennem toejet, saettes forresten i perspektiv hernede, hvor der i syv aar har vaeret roentgenmaskiner ved flere chechpoints, som ikke bare viser 'en noegen, men ogsaa giver radioaktiv straaling...

Hm, hvad er der ellers sket? Vi har vaeret til en ret sjov, stort anlagt koncert paa raadhuset med unge, der bl.a. inkluderede versioner af "Für Elise" paa keyboaerd med panfloejte-effekt og ikke mindst optraedden fra Hebrons foerste rapband, Black Revolution! Derudover er vi begge gledet i en stor klat humus i vores lokale supermarkede..

Damascus Gate ind til Jerusalems gamle bydel

Jerusalem set fra Olivenbjerget

I forgrunden ligger Graedemuren, joedernes helligste sted, i baggrunden Dome of the Rock, muslimernes 3. helligste sted.

Judas-kysset...

Paa tur i Bethlehem, Jesu foedeby, stadig hyggelig.

Maaske et lidt for begejstret faellesbillede foran muren, der oedelaegger tusinder af menneskers liv.

Her har vi et hus, der er blevet totalt omkranset af den..

Gode gamle Banksy

Til middag i Edna

Forresten er det paafaldende, hvor mange steder vi har set store skilte, der reklamerer for US-Aids programmer i Palaestina, hvilket er ret saa fucked up, naar man ser paa USA's normale enggagement i konflikten, hvor landet jo oekonomisk, militaert og politisk stoetter Israel i tykt og tyndt. Blandt andet er det eneste koebevand hernede eget af CocaCola, som for at "please" befolkningen har sat et lille stykke tekst paa hver flaske med ordene "proud of being palestinian". Det svarer i bund og grund til at en voksen mand med al kraft taever en lille pige, for derefter at give en slikkepind som undskyldning.

Vi ville ogsaa gerne have uploadet nogle billeder af de mennesker, som hver fredag lejer et kaempestort kors og baerer det hele vejen ad Via Dolorosa, men vi saa desvaerre ikke nogen, da vi var der..

Del 1 af 2: Hverdag, riots og Jerusalem..

2010-02-23T00:38:00.000-08:00

Kaere alle. Saa er vi her igen...

Vi er efterhaanden faldet rigtig godt til, og arbejdet gaar godt! Lige nu traener vi 10-15 teenage-drenge i basketball to gange om ugen, og de saetter virkelig meget pris paa det og kommer hver gang, saa det er jo fedt!
Derudover har vi startet en "afternoon-cinema", da Hebron paa grund af sin meget konservative linie ikke har nogen biografer. Det er lidt besvaerligt, for der maa ikke vaere ting som boernene evt. ikke maa se for deres foraeldre i filmene, hvilket betyder at en fra Child Club skal have set filmen, vi vil vise, og garantere at der fx ikke er nogen kys (!) i.
Vi vil helst koere et ikke-Hollywood-koncept, men da vi har svaert ved at komme i tanker om en europaeisk film, der ikke indeholder kys, sex, alkohol eller stoffer kom vi frem til at vise den japanske "Chihiro og heksene", som vi var ret sikre paa ikke indeholdt noget af ovenstaaende, og det var en stor succes..

Yderligere laver vi administrativt arbejde for IPYL, og vi arbejder paa at opstarte et kunst-projekt med de unge, som meget gerne skulle ende med, at vi laver et stort faelles maleri paa apartheid-muren.

Paa trods af det manglende privatliv og den raabende chef (som vi aldrig taler med, men som forleden valgte at konfrontere os med, at vi var kommet sent hjem en aften ved at presse sig lidt for taet ind paa Niksis skridt mens han maste Mussis oere med sin tommelfinger - meget maerkelig episode) er vi glade for Child Club. Glemte helt at fortaelle om vores foerste moede med stedet, hvor vi ikke syntes der virkede saa hyggeligt. Da vi kom tilbage 2 timer senere var der 15 maend inklusiv en meget tyk `en, der sad inde paa vores vaerelse og pustede balloner op, inden han jublende begyndte at trampe paa dem alle sammen og raabe "Allahu Akbar !" (= God is the Greatest). Det var kaerlighed ved foerste blik, og Ezo/tykke, som kan sige 4 forskellige engelske ord, foelger os nu i tykt og tyndt og blinker konstant til Mussi...

I weekenden var vi i Jerusalem - det var kun en kort tur med en enkelt overnatning, da vi var inviteret til fest hos en af lederne af IPYL torsdag aften (vores weekend er fredag-loerdag).

Jerusalem var ekstremt overvaeldende og endnu mere ekstremt var det at vaere ude hos Ori, Elises israelske ven, som bor i et idyllisk forstadskvarter, som ligner noget fra en amerikansk film - alt dette 1 times koeretur fra Hebron! Og sikkert 20 min. i fugleflugt fra naermeste flygtningelejr.

Det virker virkelig som noget fra en science fiction-film, hvor nogle mennesker lever i en over-idyllisk isoleret boble og aldrig taenker over, hvad der mon er paa den anden side af muren. Dette udstilles helt ekstremt, naar man koerer langs med adskillelses-muren naer ved Jerusalem: her koerer mange bosaettere ogsaa, og israelske psykologer har udtalt, at muren kan virke traumatiserende paa israelske boern. Derfor er muren paa disse par km (ud af murens snart 703 km, som ifoelge FN tager land fra 138.593 palaestinensere, naegter ca. 100.000 gravide kvinder adgang til laegehjaelp, og resulterer i at ca 1/3 af alle landsbyer paa Vestbredden vil have manglende adgang til sundhedsystemet) blevet gjort paen med traeer, maling og blomster.

Men Jerusalem var som sagt overvaeldende: ekstremt religioese kristne, joeder og muslimer blandet sammen med massevis af store, fede turister (som ofte ogsaa er meget religioese - det er nok det sted i verden, hvor man ser flest munke-guides), og boder der baade saelger t-shirts med "Free Palestine", "Israeli Army" og "Israeli UZI does it!" (UZI er en maskinpistol, som de israelske soldater bruger).
Samtidig var det selvfoelgelig specielt at mode Ori og hans venner, som var rigtig soede (men meget ignorante i fht. konflikten efter vores mening). Flere af dem afsonede vaernepligt, og en havde for nylig vaeret i Hebron. Det gode ved oplevelsen var nok at opleve at det altsaa bare er unge som os selv, der render rundt i uniformer og egentlig ikke har lyst til at deltage i konflikten.

Derudover har det vaeret rigtig spaendende, vi saa graedemuren, besteg Olivenbjerget, Mussi gav Niksi Judas-kysset i den have, hvor Judas faktisk gjorde det, og vi noed noget mad, der ikke inkluderede humus, falafel og pitabroed..

Fortsattelse foelger om faa dage, vi kan desvaerre ikke naa at skrive alt hvad vi har paa hjerte lige nu...

Hej-hej, Hebroni!

2010-02-13T13:06:00.000-08:00

Saa skriver vi endelig noget! Beklager den lange ventetid! Vi er kede af, det er lidt kedeligt maaske, men vi er meget, meget traette.

Vores to fly var begge forsinkede, men efter et par lobeture gennem diverse lufthavne, og 3 relativt korte men grundige udspoergener af den israelske graensekontrol, landede vi ved 2tiden om natten i Tel Aviv lufthavn. Herfra tog vi en Taxi/bus mod Jerusalem, og stod ca 1,5time efter ude foran Damasus Gate der er en central indgang til Jerusalems gamle byddel. vi fandt hurtigt vores hostel kaldet Faysal, der i lonely planet er beskrevet som et tilholdssted for diverse backpackers, aktivister, freelance journalister og 'wannabe anakister'.

Vi maatte vaekke en ret maerkelig mand, der henviste os til et dorm-room med nogle ledige koejesenge. Vores foerste nat her i paestina blev naermest soevnloes, dels fordi minareterne kaldte til Jerusalems morgenboen sekundet efter vi havde lagt os, fordi 2 katte var oppe at slaas paa gangen, fordi morgentrafikken begyndte, og fordi en utroligt insisterende hane galede som sindsyg ude paa vejen. Derudover var Nikolaj saa heldig at faa en seng, der bestod at to smalle braedder, hvoraf det ene braekkede efter 2 minutter, saa han maatte tilbringe natten paa et 20 cm bredt braedt.

Efter 2 busture, og 1.5time efter blev vi (mussi, niksi og mette) sat af paa hovedgaden i Hebron, og da vi ikke kunne faa kontakt med organisationen, gik vi lidt hjaelpeloese rundt paa vejen i stegende hede og med al vores oppakning. Overalt raabte folk "Welcome to Hebron" og "you are welcome!", hvilket var ret fedt. Pludselig stoppede en bil foran os og en stor mand med slikhaar spurgte "Global contact?" Det viste sig at vaere Adli, en utrolig karismatisk og intelligent mand i fyrerne, der efter at have siddet i et israelsk faengsel blev medstifter af IPYL (organisationen vi arbejder for = International Palestinian Youth League) i 1996. Han koerte os til IPYLs hovedkontor, hvor de to nordmaend, Bjoerghild og Elise senere ankom.

Vi to er siden blevet indlogeret Palestine Child Club, der i modsatning til IPYL ikke er en politisk organisation, men et tilholds- og undervisningssted for boern og unge. PCC virker i langt hoejere grad som et kommunalt projekt, stoettet af blandt andet Intel, US-Aid og formentlig ogsaa PA (det palaestinensiske selvstyre). Der haenger fx Arafat-plakater over det hele, og der er konstant vigtige PA-agtige maend paa besoeg her.
Idet hele taget er der hele tiden ekstremt mange mennesker her paa PCC, og vores privatliv er rimelig ikke-eksisterende, da der hverken er laas eller haandtag paa doeren indtil vores 5-6 kvadratmeter store vaerelse, der ogsaa huser klubbens koeleskab, saa folk hele tiden kommer ind og staar og snacker og stirrer indtraengende paa os. Det kan saa baade vaere folk, vi nu kender, men ogssa folk vi aldrig har moedt, og de kan ogsaa godt finde paa lige at laane nogle af vores ting, mens vi er vaek. Som fx igaar nat, da lederen af klubben lige havde laant vores taepper og puder, fordi han meget ofte sover inde paa sit kontor om natten. Naar han ikke sover, sidder han for det meste bare og raaber til nogle af de andre ansatte, at de skal taende hans fjernsyn el.lign. Men han er nu meget flink.

IPYL er som sagt noget helt andet: organisationen er meget progressiv og fyldt af dedikerede ildsjaele! Eksempelvis Jammal, der er blevet vores gode ven hernede, er 25 aar, blev som 12-aarig skudt 5 gange i brystet og hovedet under demonstration, er forlovet med en fransk volontoer hernede, Perrine, (som desvaerre ikke kan faa visum til at blive, saa det bliver der arbejdet haardt paa) og underviser os i arabisk et par gange om ugen.
Derudover er der Jawwad, som egentlig ikke er ansat i IPYL, men som "yder nogle tjenester" (?) til organisationen i ny on nae. Jawwad er sindsygt gavmild, gaestfri og maerkelig, han har paa eget initiativ taget os med rundt til Betlehem og senest til en lille oase i oerkenen, hvor vi fiskede og lavede mad i det fri. Han er forresten aerkekommunist og har vist vaeret i faengsel flere gange end den gennemsnitlige palaestinenser. Vi er ofte blevet inviteret paa middag i hans tilskodede revolutionshule (stik mod normen med vin og oel - derfor de tilskodede vinduer og doere), hvor man moeder ekstremt spaendende mennesker, saasom medlemmer af TIPH (internationale observatoerer i Hebron, der har vaeret her siden 1994, da en israelsk bosaetter myrdede 19 personer i Ibrahimi-moskeen).

Desuden har vi moedt diverse freelance-journalister, advokater og andre spaendende mennesker, som der ikke er tid til at beskrive! I det hele taget er palaestinenserne virkelig det mest gavmilde, gaestfrie og imoedekommende folk, vi nogensinde har moedt! Vi er blevet inviteret paa te og middag et utal af mennesker, og det er saa sindsygt imponerende hvor positive de er, naar man tager deres situation i betragtning!

Hebron ligger 30km syd for Jerusalem, og anses for at vaere en af de mest konservative byer paa vestbredden, og den eneste by hvor der er joediske bosaettere midt i byen. Der bor mellem 150.000-200.000 palaestinensere, og 600 af de mest yderligtgaaende og ekstreme bosaettere, tilgengaeld er der flere tusinde soldater til at soerge for bosaetternes ve og vel!
Byen er opdelt i 2 zoner, H1 og H2, hvor PA og det palaestinensiske politi har ansvaret for den ene del. Dog maa det palaestinensiske politi, ligesom resten af befolkningen ikke opholde sig i de joediske zoner, der ogsaa omfatter de gamle palaestinensiske handelsveje og meget meget mere, hvilket har resulteret i stor arbejdsloeshed (50%). Efter intfadaen i 2000, indfoerte Israel et totalt stop for palaestinenserne i de besatte omraaders mulighed for at arbejde i Israel.

Hebrons 2000 aar gamle handelscentrum er noget af det mest deprimerende man kan forstille sig. Det bliver kaldt "Ghosttown", og det er let at se hvorfor: Helt tomme gader med grafitti og skudhuller i alle mure, vejene er overdaekkede med net fordi de israelske bosaettere kaster skrald, affoerring og kemikalier ud paa palaestinenserne, og det at skyde hul paa beboernes vandtanke er en udpraeget hobby (I forvejen kontrollerer Israel Vestbreddens vandrescourser, selvom at udvindingen og rensningen forgaar pa arabisk jord tildeles israelerne 25 gange saa meget vand som palaestinenserne, og lukker til tider helt for vandforsyningen).
Der er 4 store Settlements i Hebrons gamle bydel, og deres pigtraadsmure overvaagningssystemer og sniper-taarne forgrener sig i taghoejde til det meste af centrum. Kontrasten til Hebrons nordlige og meget livlige handelsgade, hvor vi bor, er enorm.

I modsaetning til mange af vestbreddens mindre byer (Nablus, Ramallah mm.) er Hebron ikke naer saa haardt ramt af checkpoints og vejsspaerringer. I de vaeste tilfaelde paa vestbredden er nogle byer pga sikkerheds-/adskillelses-/apartheid-muren fuldstaendigt indespaerret og israelerne tillader kun aabning til og fra byen 50minutter i dognet, hvilket betyder at skoleborn nogle gange ikke kan komme hjem til deres familier og sove, og det betyder i vaerste tilfaelde at gravide maa foede paa jorden ude foran checkpointsne, hvis Soldaterne ikke lige er i humoer til at lade dem gaa de sidste 5meter til ambulancen paa den anden side af hegnet. Flere gange er nyfoedte og syge doede, fordi soldaterne eller andre ikke yder laegehjalp.

Vi koerte langs med muren forleden og optog en lille film, tjek linket:
http://www.youtube.com/user/MStestable#p/a/u/0/ACvwXbjZrY8

Noget andet, der overraskede os meget, er at det forhenvaerende palaestinensisk beboede oestjerusalem ikke er aabent for palaestinensere paa vestbredden. Derfor har vi lovet mange gamle mennesker at huske at hilse deres hovedstad for dem, naar vi med vores turistvisum sagtens kan besoege de hellige steder. Folk paa vestbredden er i hoejeste forstand flygtninge i deres eget land.

Angaaende arbejdet har det vaeret svaert at komme rigtigt igang, men det virker ogsaa som om, det vigtigste er, at vise sin stoette og tilstaedevaerelse som international.
Paa PCC har vi foreslaaet at opstarte et baskethold for teenagere, og efter diverse bueraukratiske forhindringer, venter vi spaendt paa at se fremmoedet til vores foerste traening idag!

Til sidst kan naevnes, at vi har moedt en papegoeje, der kan sige Walla, at palaestinenserne lytter lidt for meget til Enya og Outlandish, og at Anders Foghs fantastiske diplomatiske evner har resulteret i, at de fleste tror, at det er vores regering med det samlede danske folk i ryggen, der har trykt Muhammed-tegningerne. De fleste tager det nu meget, meget paent, lige med undtagelse af en fyr, Rasmus talte med: "Where are you from?", "Denmark.", "I hate Denmark.", "Well, you see the case is, that it is not a political decision but a d..." "yeah, i don't speak english."

Klik paa billederne, for at se dem i stort format!

Da vi vaagnede efter foerste nat i Jerusalem, var indgangen til vores Hostel blevet forvandlet til et groensagsmarkede..

Her er noget af IPYL-kontoret. Alt er overklistret med politiske plakater og klistermaerker, og det er Jammal, der staar i doeren.

Hebron set fra PCC - det er mindre deprimerende, naar vejret er godt, som det er nu...

Til venstre: en del af det forfaldne og delvist forladte Old Hebron centrum. Folk er simpelthen blevet cikaneret til at forlade huse og butikker af soldater og bosaettere. Bemaerk israelske sniper- og overvaagningstaarne paa det forhenvaerende palaestinensiske hus. Til hoejre: en lille del af en af byens store bosaettelser. Bygningen paa billedet er skole for bosaetter-boernene. Da vi gik i den gamle by forleden, laa der store sten rundt om paa gaden, da bosaettere havde kastet sten mod en palaestinensisk familie fra skolens tag. (eftersigende er stoerstedelen af bosaetterne i Hebron tilhaengere af den ekstremt racistiske Kach-bevaegelse, som bl.a. foeromtalte Goldstein, der myrdede 19 mennesker i 1994, ogsaa var medlem af. En af bosaettelserne har en mindevaeg for ham.)

Old Hebrons gamle souq. Laeg maerke til nettet over os (kaldes spiderweb), der haenger over alle omraadets gader og opfanger de ting, som bosaettere kaster mod palaestinensere.

Skudhuller fra 2. intifada, hvor Old Hebron var braendpunktet i byen.

Dette er et tag, der deles mellem en palaestinensisk familie og en bosaettelse. I baggrunden ses begyndelsen paa bosaettelsen, i forgrunden familiens vandtank, der er blevet skudt hul i.

Om aftenen render vi maskerede rundt og saetter PFLP-plakater op i gader og straeder.. hehe..

Til middag hos Leila, som ofte inviterer os paa te i sin butik. Her er vi dog hjemme i hendes fine aeldgamle hus, boerneboernene var meget optaget af os to, da deres far sidder i israelsk faengsel (vi ved ikke hvorfor).

Jawwads revolutionshule...

Restaurantbesoeg paa grineren sted, hvor alle borde var omkranset af gardiner, fordi baade maend og kvinder var der. Ofte fik man lige lidt kropskontakt med en ukendt person paa den anden side af gardinet - det var spaendende....

Oase i oerkenen..

Mussi i oerkenen...

Niksi paa klippe...

Volontoer-gruppen kan godt lide at lave fis...

Roegen stiger op fra den ugentlige demonstration i landsbyen Ni'lin, hvor udbyggelsen af muren vil resultere i en total isolering af byen og dens beboere... Billedet er taget fra bilen, da vi koerte forbi.

Tadaaaaaa - Hebrons beroemte delikatesse: Halalslagtet kamel med persille i mund og roev. Vi har en hel billedserie med den, fordi den har haengt der siden vores ankomst, og bliver mindre og mindre for hver dag, der gaar...

Naarhja, lige den sidste godbid fra Det Hellige Land:
vi var lige med i Antichrist, da vi en aften paa vej hjem saa dette i vores lokale skraldespand.