Del 2 af 2: hverdag, riots og jerusalem

...Lidt facts om den politiske udvikling den sidste uge:

Den israelske statsminister Benjamin Netanyahu lancerede for en uge siden, et kulturbevaringsprojekt til fredning og israelsk inddragelse af vaesentlige helligdomme paa vestbredden. Disse skal bl.a. forbindes med Israel i en stor "sevaerdighedsrute", som turister og israelere kan koere rundt paa tvaers igennem Vestbredden.
En af helligdommene der nu i foelge planen skal under komplet Israelsk kontrol, er Ibrahimi-moskeen i Hebron. Der har i 1500 aar ligget en moske og synagoge paa stedet hvor Abraham er begravet, (som jo er en profet for alle 3 religioner), og det var her, den foernaevnte Goldstein-massakre fandt sted. Siden har der vaeret utrolig meget sikkerhed omkring stedet og det er nu delt op, saa muslimer og joeder ikke kan komme i kontakt med hinanden.
Erklaeringen goer selvfoelgelig den israelsk-palaestinensiske konflikt religioes, og vil hoejst sandsynligt aktivere mere religoise former for politisk modstand. Dette er en Israelsk taktik man desvaerre ser mange eksempler paa: eksempelvis har israelske medier og politikere paa det seneste offentliggjort diverse korruptionsanklager mod Fatah, mens Hamas gaar fri fra anklager og dermed kan faa yderligere tilslutning.

Netanyahus udtalelse kom 2 dage foer Mohammed's (profetens) foedselsdag, og aarsdagen for Goldstein-massakren i 1994. I foeste omgang medfoerte udtalelsen strejke i Hebron, hvor alle butikker og skoler lukkede, og ugen derpaa har der vaeret demonstrationer i Hebron, og det meste af Vestbredden (se bl.a. link: http://news.bbc.co.uk/2/hi/middle_east/8538948.stm).
Fra en naerliggende bakketop kunne vi se roeg fra demoen, og hoere de enorme brag fra israelernes Sound-bombs - bare rolig vi holdt os paa sikker afstand.

Den samme dag som protesterne, valgte de joediske bosaettere i Hebron at holde en folkefest for Goldstein - hurra, hvor var det fedt, du myrdede 29 uskyldige mennesker, wuhuu!
Forresten kan det naevnes, at volontoergruppen nu paa egen krop har oplevet, hvorfor der er naet over gaderne i den gamle bydel. Mette og Elise (iklaedt UNICEF-troeje!) gik alene paa en gade op ad en bosaettelse, da der kom (noget der forhaabentligt bare var) vand ned fra husene og derefter nogle store sten, saa de maatte soege ly i naermeste butik.

Vi oplevede israelske "night raids", da vi for et par dage siden var inviteret til middag i en landsby ved navn Edna. Vi havde en hyggelig aften med virkelig laekker mad og masser af oversoed te, og vi overnattede i huset, da det var besvaerligt at komme hjem om aftenen. Vi vaagnede imidlertid ved 3-tiden, da israelske soldater stormede nabohuset og anholdt naboen. Ifoelge Leilas soester, som vi var til middag hos, var dette et af mange raids og anholdeser, som blev foretaget i landsbyen den nat.
Tror nok vi har fortalt lidt om Leila, som er en meget soed kvinde, der saelger sit hjemmebroderede toej i den gamle by, og som altid inviterer os paa te og nogle gange aftensmad. Forleden da demonstrationerne var igang, gik hendes 15-aarige soen ud for at koebe broed, men blev anholdt af israelske soldater. Hun ved endnu ikke hvad anklagen er, men sandsynligvis er det deltagelse i ulovlig demonstration. Leila er helt knust, for hun kan ikke faa noget at vide om, hvor lang tid soennen skal blive i israelsk faengsel.

Lille film fra middag hos Leila: http://www.youtube.com/watch?v=sft4Uh-JCvo

Derudover har vi vaeret i Bethlehem i weekenden, og Niksi var ogsaa i Ramallah.
Vores billede af Palaestina er formet meget af Hebron, saa det er sjovt at komme rundt til andre byer, og se hvor vestligt orienteret Palaestina egentlig er. Hebron er Vestbreddens mest konservative by, og i modsaetning hertil havde stoerstedelen af kvinderne i Ramallah ikke toerklaede paa (heller ikke i Bethlehem, men det er fordi de er kristne), og i begge byer kan man koebe alkohol i kiosker, der er barer osv.

Nikolaj proevede paa vej til Ramallah at passerer igennem muren i de store bure, hvor man foeler sig utrolig meget som et dyr, men heldigvis var der ikke proppet med mennesker, som der ofte er. Derudover glaedede han, Mette og Elise sig selvfoelgelig over statsracismen, da der i hoejtaleren blev sagt "tourists walk through", og vi kunne gaa direkte igennem hele tjekket med vores pas loeftede, i modsaetning til den palaestinensiske kvinde, der havde staaet foer os i koeen, men som matte tage stort set alt sit toej af.
Den nyligt startede diskussion i Danmark, om det er etisk korrekt at have maskiner i lufthavnen, der kan se igennem toejet, saettes forresten i perspektiv hernede, hvor der i syv aar har vaeret roentgenmaskiner ved flere chechpoints, som ikke bare viser 'en noegen, men ogsaa giver radioaktiv straaling...

Hm, hvad er der ellers sket? Vi har vaeret til en ret sjov, stort anlagt koncert paa raadhuset med unge, der bl.a. inkluderede versioner af "Für Elise" paa keyboaerd med panfloejte-effekt og ikke mindst optraedden fra Hebrons foerste rapband, Black Revolution! Derudover er vi begge gledet i en stor klat humus i vores lokale supermarkede..

Damascus Gate ind til Jerusalems gamle bydel

Jerusalem set fra Olivenbjerget

I forgrunden ligger Graedemuren, joedernes helligste sted, i baggrunden Dome of the Rock, muslimernes 3. helligste sted.

Judas-kysset...

Paa tur i Bethlehem, Jesu foedeby, stadig hyggelig.

Maaske et lidt for begejstret faellesbillede foran muren, der oedelaegger tusinder af menneskers liv.

Her har vi et hus, der er blevet totalt omkranset af den..

Gode gamle Banksy

Til middag i Edna

Forresten er det paafaldende, hvor mange steder vi har set store skilte, der reklamerer for US-Aids programmer i Palaestina, hvilket er ret saa fucked up, naar man ser paa USA's normale enggagement i konflikten, hvor landet jo oekonomisk, militaert og politisk stoetter Israel i tykt og tyndt. Blandt andet er det eneste koebevand hernede eget af CocaCola, som for at "please" befolkningen har sat et lille stykke tekst paa hver flaske med ordene "proud of being palestinian". Det svarer i bund og grund til at en voksen mand med al kraft taever en lille pige, for derefter at give en slikkepind som undskyldning.

Vi ville ogsaa gerne have uploadet nogle billeder af de mennesker, som hver fredag lejer et kaempestort kors og baerer det hele vejen ad Via Dolorosa, men vi saa desvaerre ikke nogen, da vi var der..

Del 1 af 2: Hverdag, riots og Jerusalem..

Kaere alle. Saa er vi her igen...

Vi er efterhaanden faldet rigtig godt til, og arbejdet gaar godt! Lige nu traener vi 10-15 teenage-drenge i basketball to gange om ugen, og de saetter virkelig meget pris paa det og kommer hver gang, saa det er jo fedt!
Derudover har vi startet en "afternoon-cinema", da Hebron paa grund af sin meget konservative linie ikke har nogen biografer. Det er lidt besvaerligt, for der maa ikke vaere ting som boernene evt. ikke maa se for deres foraeldre i filmene, hvilket betyder at en fra Child Club skal have set filmen, vi vil vise, og garantere at der fx ikke er nogen kys (!) i.
Vi vil helst koere et ikke-Hollywood-koncept, men da vi har svaert ved at komme i tanker om en europaeisk film, der ikke indeholder kys, sex, alkohol eller stoffer kom vi frem til at vise den japanske "Chihiro og heksene", som vi var ret sikre paa ikke indeholdt noget af ovenstaaende, og det var en stor succes..

Yderligere laver vi administrativt arbejde for IPYL, og vi arbejder paa at opstarte et kunst-projekt med de unge, som meget gerne skulle ende med, at vi laver et stort faelles maleri paa apartheid-muren.

Paa trods af det manglende privatliv og den raabende chef (som vi aldrig taler med, men som forleden valgte at konfrontere os med, at vi var kommet sent hjem en aften ved at presse sig lidt for taet ind paa Niksis skridt mens han maste Mussis oere med sin tommelfinger - meget maerkelig episode) er vi glade for Child Club. Glemte helt at fortaelle om vores foerste moede med stedet, hvor vi ikke syntes der virkede saa hyggeligt. Da vi kom tilbage 2 timer senere var der 15 maend inklusiv en meget tyk `en, der sad inde paa vores vaerelse og pustede balloner op, inden han jublende begyndte at trampe paa dem alle sammen og raabe "Allahu Akbar !" (= God is the Greatest). Det var kaerlighed ved foerste blik, og Ezo/tykke, som kan sige 4 forskellige engelske ord, foelger os nu i tykt og tyndt og blinker konstant til Mussi...

I weekenden var vi i Jerusalem - det var kun en kort tur med en enkelt overnatning, da vi var inviteret til fest hos en af lederne af IPYL torsdag aften (vores weekend er fredag-loerdag).

Jerusalem var ekstremt overvaeldende og endnu mere ekstremt var det at vaere ude hos Ori, Elises israelske ven, som bor i et idyllisk forstadskvarter, som ligner noget fra en amerikansk film - alt dette 1 times koeretur fra Hebron! Og sikkert 20 min. i fugleflugt fra naermeste flygtningelejr.

Det virker virkelig som noget fra en science fiction-film, hvor nogle mennesker lever i en over-idyllisk isoleret boble og aldrig taenker over, hvad der mon er paa den anden side af muren. Dette udstilles helt ekstremt, naar man koerer langs med adskillelses-muren naer ved Jerusalem: her koerer mange bosaettere ogsaa, og israelske psykologer har udtalt, at muren kan virke traumatiserende paa israelske boern. Derfor er muren paa disse par km (ud af murens snart 703 km, som ifoelge FN tager land fra 138.593 palaestinensere, naegter ca. 100.000 gravide kvinder adgang til laegehjaelp, og resulterer i at ca 1/3 af alle landsbyer paa Vestbredden vil have manglende adgang til sundhedsystemet) blevet gjort paen med traeer, maling og blomster.

Men Jerusalem var som sagt overvaeldende: ekstremt religioese kristne, joeder og muslimer blandet sammen med massevis af store, fede turister (som ofte ogsaa er meget religioese - det er nok det sted i verden, hvor man ser flest munke-guides), og boder der baade saelger t-shirts med "Free Palestine", "Israeli Army" og "Israeli UZI does it!" (UZI er en maskinpistol, som de israelske soldater bruger).
Samtidig var det selvfoelgelig specielt at mode Ori og hans venner, som var rigtig soede (men meget ignorante i fht. konflikten efter vores mening). Flere af dem afsonede vaernepligt, og en havde for nylig vaeret i Hebron. Det gode ved oplevelsen var nok at opleve at det altsaa bare er unge som os selv, der render rundt i uniformer og egentlig ikke har lyst til at deltage i konflikten.

Derudover har det vaeret rigtig spaendende, vi saa graedemuren, besteg Olivenbjerget, Mussi gav Niksi Judas-kysset i den have, hvor Judas faktisk gjorde det, og vi noed noget mad, der ikke inkluderede humus, falafel og pitabroed..

Fortsattelse foelger om faa dage, vi kan desvaerre ikke naa at skrive alt hvad vi har paa hjerte lige nu...

Hej-hej, Hebroni!

Saa skriver vi endelig noget! Beklager den lange ventetid! Vi er kede af, det er lidt kedeligt maaske, men vi er meget, meget traette.

Vores to fly var begge forsinkede, men efter et par lobeture gennem diverse lufthavne, og 3 relativt korte men grundige udspoergener af den israelske graensekontrol, landede vi ved 2tiden om natten i Tel Aviv lufthavn. Herfra tog vi en Taxi/bus mod Jerusalem, og stod ca 1,5time efter ude foran Damasus Gate der er en central indgang til Jerusalems gamle byddel. vi fandt hurtigt vores hostel kaldet Faysal, der i lonely planet er beskrevet som et tilholdssted for diverse backpackers, aktivister, freelance journalister og 'wannabe anakister'.

Vi maatte vaekke en ret maerkelig mand, der henviste os til et dorm-room med nogle ledige koejesenge. Vores foerste nat her i paestina blev naermest soevnloes, dels fordi minareterne kaldte til Jerusalems morgenboen sekundet efter vi havde lagt os, fordi 2 katte var oppe at slaas paa gangen, fordi morgentrafikken begyndte, og fordi en utroligt insisterende hane galede som sindsyg ude paa vejen. Derudover var Nikolaj saa heldig at faa en seng, der bestod at to smalle braedder, hvoraf det ene braekkede efter 2 minutter, saa han maatte tilbringe natten paa et 20 cm bredt braedt.

Efter 2 busture, og 1.5time efter blev vi (mussi, niksi og mette) sat af paa hovedgaden i Hebron, og da vi ikke kunne faa kontakt med organisationen, gik vi lidt hjaelpeloese rundt paa vejen i stegende hede og med al vores oppakning. Overalt raabte folk "Welcome to Hebron" og "you are welcome!", hvilket var ret fedt. Pludselig stoppede en bil foran os og en stor mand med slikhaar spurgte "Global contact?" Det viste sig at vaere Adli, en utrolig karismatisk og intelligent mand i fyrerne, der efter at have siddet i et israelsk faengsel blev medstifter af IPYL (organisationen vi arbejder for = International Palestinian Youth League) i 1996. Han koerte os til IPYLs hovedkontor, hvor de to nordmaend, Bjoerghild og Elise senere ankom.

Vi to er siden blevet indlogeret Palestine Child Club, der i modsatning til IPYL ikke er en politisk organisation, men et tilholds- og undervisningssted for boern og unge. PCC virker i langt hoejere grad som et kommunalt projekt, stoettet af blandt andet Intel, US-Aid og formentlig ogsaa PA (det palaestinensiske selvstyre). Der haenger fx Arafat-plakater over det hele, og der er konstant vigtige PA-agtige maend paa besoeg her.
Idet hele taget er der hele tiden ekstremt mange mennesker her paa PCC, og vores privatliv er rimelig ikke-eksisterende, da der hverken er laas eller haandtag paa doeren indtil vores 5-6 kvadratmeter store vaerelse, der ogsaa huser klubbens koeleskab, saa folk hele tiden kommer ind og staar og snacker og stirrer indtraengende paa os. Det kan saa baade vaere folk, vi nu kender, men ogssa folk vi aldrig har moedt, og de kan ogsaa godt finde paa lige at laane nogle af vores ting, mens vi er vaek. Som fx igaar nat, da lederen af klubben lige havde laant vores taepper og puder, fordi han meget ofte sover inde paa sit kontor om natten. Naar han ikke sover, sidder han for det meste bare og raaber til nogle af de andre ansatte, at de skal taende hans fjernsyn el.lign. Men han er nu meget flink.

IPYL er som sagt noget helt andet: organisationen er meget progressiv og fyldt af dedikerede ildsjaele! Eksempelvis Jammal, der er blevet vores gode ven hernede, er 25 aar, blev som 12-aarig skudt 5 gange i brystet og hovedet under demonstration, er forlovet med en fransk volontoer hernede, Perrine, (som desvaerre ikke kan faa visum til at blive, saa det bliver der arbejdet haardt paa) og underviser os i arabisk et par gange om ugen.
Derudover er der Jawwad, som egentlig ikke er ansat i IPYL, men som "yder nogle tjenester" (?) til organisationen i ny on nae. Jawwad er sindsygt gavmild, gaestfri og maerkelig, han har paa eget initiativ taget os med rundt til Betlehem og senest til en lille oase i oerkenen, hvor vi fiskede og lavede mad i det fri. Han er forresten aerkekommunist og har vist vaeret i faengsel flere gange end den gennemsnitlige palaestinenser. Vi er ofte blevet inviteret paa middag i hans tilskodede revolutionshule (stik mod normen med vin og oel - derfor de tilskodede vinduer og doere), hvor man moeder ekstremt spaendende mennesker, saasom medlemmer af TIPH (internationale observatoerer i Hebron, der har vaeret her siden 1994, da en israelsk bosaetter myrdede 19 personer i Ibrahimi-moskeen).

Desuden har vi moedt diverse freelance-journalister, advokater og andre spaendende mennesker, som der ikke er tid til at beskrive! I det hele taget er palaestinenserne virkelig det mest gavmilde, gaestfrie og imoedekommende folk, vi nogensinde har moedt! Vi er blevet inviteret paa te og middag et utal af mennesker, og det er saa sindsygt imponerende hvor positive de er, naar man tager deres situation i betragtning!

Hebron ligger 30km syd for Jerusalem, og anses for at vaere en af de mest konservative byer paa vestbredden, og den eneste by hvor der er joediske bosaettere midt i byen. Der bor mellem 150.000-200.000 palaestinensere, og 600 af de mest yderligtgaaende og ekstreme bosaettere, tilgengaeld er der flere tusinde soldater til at soerge for bosaetternes ve og vel!
Byen er opdelt i 2 zoner, H1 og H2, hvor PA og det palaestinensiske politi har ansvaret for den ene del. Dog maa det palaestinensiske politi, ligesom resten af befolkningen ikke opholde sig i de joediske zoner, der ogsaa omfatter de gamle palaestinensiske handelsveje og meget meget mere, hvilket har resulteret i stor arbejdsloeshed (50%). Efter intfadaen i 2000, indfoerte Israel et totalt stop for palaestinenserne i de besatte omraaders mulighed for at arbejde i Israel.

Hebrons 2000 aar gamle handelscentrum er noget af det mest deprimerende man kan forstille sig. Det bliver kaldt "Ghosttown", og det er let at se hvorfor: Helt tomme gader med grafitti og skudhuller i alle mure, vejene er overdaekkede med net fordi de israelske bosaettere kaster skrald, affoerring og kemikalier ud paa palaestinenserne, og det at skyde hul paa beboernes vandtanke er en udpraeget hobby (I forvejen kontrollerer Israel Vestbreddens vandrescourser, selvom at udvindingen og rensningen forgaar pa arabisk jord tildeles israelerne 25 gange saa meget vand som palaestinenserne, og lukker til tider helt for vandforsyningen).
Der er 4 store Settlements i Hebrons gamle bydel, og deres pigtraadsmure overvaagningssystemer og sniper-taarne forgrener sig i taghoejde til det meste af centrum. Kontrasten til Hebrons nordlige og meget livlige handelsgade, hvor vi bor, er enorm.

I modsaetning til mange af vestbreddens mindre byer (Nablus, Ramallah mm.) er Hebron ikke naer saa haardt ramt af checkpoints og vejsspaerringer. I de vaeste tilfaelde paa vestbredden er nogle byer pga sikkerheds-/adskillelses-/apartheid-muren fuldstaendigt indespaerret og israelerne tillader kun aabning til og fra byen 50minutter i dognet, hvilket betyder at skoleborn nogle gange ikke kan komme hjem til deres familier og sove, og det betyder i vaerste tilfaelde at gravide maa foede paa jorden ude foran checkpointsne, hvis Soldaterne ikke lige er i humoer til at lade dem gaa de sidste 5meter til ambulancen paa den anden side af hegnet. Flere gange er nyfoedte og syge doede, fordi soldaterne eller andre ikke yder laegehjalp.


Vi koerte langs med muren forleden og optog en lille film, tjek linket:
http://www.youtube.com/user/MStestable#p/a/u/0/ACvwXbjZrY8


Noget andet, der overraskede os meget, er at det forhenvaerende palaestinensisk beboede oestjerusalem ikke er aabent for palaestinensere paa vestbredden. Derfor har vi lovet mange gamle mennesker at huske at hilse deres hovedstad for dem, naar vi med vores turistvisum sagtens kan besoege de hellige steder. Folk paa vestbredden er i hoejeste forstand flygtninge i deres eget land.

Angaaende arbejdet har det vaeret svaert at komme rigtigt igang, men det virker ogsaa som om, det vigtigste er, at vise sin stoette og tilstaedevaerelse som international.
Paa PCC har vi foreslaaet at opstarte et baskethold for teenagere, og efter diverse bueraukratiske forhindringer, venter vi spaendt paa at se fremmoedet til vores foerste traening idag!

Til sidst kan naevnes, at vi har moedt en papegoeje, der kan sige Walla, at palaestinenserne lytter lidt for meget til Enya og Outlandish, og at Anders Foghs fantastiske diplomatiske evner har resulteret i, at de fleste tror, at det er vores regering med det samlede danske folk i ryggen, der har trykt Muhammed-tegningerne. De fleste tager det nu meget, meget paent, lige med undtagelse af en fyr, Rasmus talte med: "Where are you from?", "Denmark.", "I hate Denmark.", "Well, you see the case is, that it is not a political decision but a d..." "yeah, i don't speak english."

Klik paa billederne, for at se dem i stort format!

Da vi vaagnede efter foerste nat i Jerusalem, var indgangen til vores Hostel blevet forvandlet til et groensagsmarkede..


Her er noget af IPYL-kontoret. Alt er overklistret med politiske plakater og klistermaerker, og det er Jammal, der staar i doeren.


Hebron set fra PCC - det er mindre deprimerende, naar vejret er godt, som det er nu...


Til venstre: en del af det forfaldne og delvist forladte Old Hebron centrum. Folk er simpelthen blevet cikaneret til at forlade huse og butikker af soldater og bosaettere. Bemaerk israelske sniper- og overvaagningstaarne paa det forhenvaerende palaestinensiske hus. Til hoejre: en lille del af en af byens store bosaettelser. Bygningen paa billedet er skole for bosaetter-boernene. Da vi gik i den gamle by forleden, laa der store sten rundt om paa gaden, da bosaettere havde kastet sten mod en palaestinensisk familie fra skolens tag. (eftersigende er stoerstedelen af bosaetterne i Hebron tilhaengere af den ekstremt racistiske Kach-bevaegelse, som bl.a. foeromtalte Goldstein, der myrdede 19 mennesker i 1994, ogsaa var medlem af. En af bosaettelserne har en mindevaeg for ham.)


Old Hebrons gamle souq. Laeg maerke til nettet over os (kaldes spiderweb), der haenger over alle omraadets gader og opfanger de ting, som bosaettere kaster mod palaestinensere.

Skudhuller fra 2. intifada, hvor Old Hebron var braendpunktet i byen.

Dette er et tag, der deles mellem en palaestinensisk familie og en bosaettelse. I baggrunden ses begyndelsen paa bosaettelsen, i forgrunden familiens vandtank, der er blevet skudt hul i.


Om aftenen render vi maskerede rundt og saetter PFLP-plakater op i gader og straeder.. hehe..

Til middag hos Leila, som ofte inviterer os paa te i sin butik. Her er vi dog hjemme i hendes fine aeldgamle hus, boerneboernene var meget optaget af os to, da deres far sidder i israelsk faengsel (vi ved ikke hvorfor).

Jawwads revolutionshule...

Restaurantbesoeg paa grineren sted, hvor alle borde var omkranset af gardiner, fordi baade maend og kvinder var der. Ofte fik man lige lidt kropskontakt med en ukendt person paa den anden side af gardinet - det var spaendende....

Oase i oerkenen..

Mussi i oerkenen...

Niksi paa klippe...

Volontoer-gruppen kan godt lide at lave fis...

Roegen stiger op fra den ugentlige demonstration i landsbyen Ni'lin, hvor udbyggelsen af muren vil resultere i en total isolering af byen og dens beboere... Billedet er taget fra bilen, da vi koerte forbi.

Tadaaaaaa - Hebrons beroemte delikatesse: Halalslagtet kamel med persille i mund og roev. Vi har en hel billedserie med den, fordi den har haengt der siden vores ankomst, og bliver mindre og mindre for hver dag, der gaar...


Naarhja, lige den sidste godbid fra Det Hellige Land:
vi var lige med i Antichrist, da vi en aften paa vej hjem saa dette i vores lokale skraldespand.