En af dem der tit red med fane

Vi har efterhaanden faaet besoegt de fleste vaesentlige byer paa Vestbredden, og da vi havde hoert meget om Qalquilia men endnu ikke havde set stedet med egne oejne, tog vi en eftermiddag til det nordlige palaestina for at se byen der er helt omkrandset af Apartheidmuren.

Vi blev kun i Qalquilia i faa timer, da vi havde en utaalmodig taxachauffoer, men fik et godt overblik over byen. Det var endnu engang overraskende, hvor positive folk var paa trods af byens isolation med hele 2 checkpoints - kun forskudt med 200 meter paa byens eneste (ud)vej til resten af landet - og den svaere situation med mange raids (arrestation af Hammas-folk). Udover en bryllupsinvitation, gratis mad mm, blev vi inviteret til kaffe hos en meget gammel mand, der i sin fritid skrev smaa digte paa engelsk.

Life without wife is like 50 without 5 (hvorefter han glad forkyndte) - its nothing!
og, Life without wife is like kitchen without knife. For ej at glemme klassikeren: Red is for blood, blood is for heart, heart is for love, and love is for you!

Som altid, boer vi lige naevne de seneste begivenheder med den saa ofte omtalte Jawad:
Jawad er tilhaenger af en livsfilosofi der siger at han som saa mange andre palaestinensere burde havde vaeret doed for laenge siden, og at han derfor udlever sin "overtid" for fulde drag. Dette fik vi fx at maerke da vi efter en oerkentur, hvor vi blandt andet moedte en flok vilde kameler, havde passeret en patrulje soldater med stort artelleri og 8 tanks. Da det var blevet moerkt og vi paa hjemvejen igen passerede militar-lejren, valgte jawwad at stoppe bilen og skrue utroligt hoejt op for den arabiske musik, hvilket betoed at 5 soldater med haevede gevaerer kom mod bilen. Jawad spillede herefter et 3 minutters nervepirrende skuespil, da han udgav sig for at vaere israelsk kommandant, og spurgte paa sit flydende hebraiske hvordan det stod til med "knaegtenes opgave". Soldaterne blev ikke mindre forvirrede efter diskret at tjekke vores nummerplade, som Jawad (der af en eller anden grund ikke er registreret i soldaternes databaser) har malet i en ikke-officiel farve, og hele optrinnet endte med at Jawad gav dem en ordre om at holde modet oppe, hvorefter vi som nervevrag (paa naer J der var faerdig af grin) forlod oerkenen.

Samme dag praesterede han derudover at fortaelle i en butik, at vi (de 4 hvide mennesker) var joediske bosaettere, og kronen paa vaerket var, da han raabte udover en hel restaurant, at det var Nikolajs onkel, der tegnede Muhammed-tegningerne..Heldigvis for os er Jawad og hans sindsyge personlighed bredt respekteret i det meste af Pal, saa vi slipper altid billigt.

Hvad angaar det daglige arbejde har de fleste skoleboern eksamner for tiden, saa det er sjaeldent at vi gennemfoerer en basket-traenning med mere end 12 drenge. Til gengaeld er vi ogsaa blevet spurgt, om vi vil traene 12 kvinder i alderen 20-25, saa det bliver vaeldig spaendende!

Det gaar det fint med grafitti-workshop og afternoon-cinema.

Paa graffiti-workshoppen er vi sammen med boernene nu kommet naermere nogle kreative ideer til et maleri paa muren, der ikke behoever at involvere det evige laenkede/bloedende/pigtraadsindbundende/partisantoerklaedebeklaedte kort over Palaestina eller Al-Aqsa moskeen, der staar i et hav af palaestinensisk blod, ligesom vi har faaet forklaret dem, at det er meget generaliserende at tegne et palaestinensisk flag med et peace-tegn ved siden af en davids-stjerne med et doedningehovede i...

Vi har desuden nogle smaa andre arbejdsprojekter. Blandt andet moedtes vi i sidste uge med nogle vollentoerer fra "the christian peace-maker-team" og gik i faellesskab i gang med et stort oprydningsarbejde paa en palaestinensisk fodboldbane i H2, hvor settlerne det sidste stykke tid har smidt affald, moebler og enorme sten paa plaenen. Palaestinenserne selv maa ikke rydde op paa banen for soldaterne, udfra en logik der hedder: rydder man op, vil man begynde at bygge.

Derudover er vi i al hemmelighed ved at lave et salgsskilt til Leila og hendes soesters lille butik i den gamle byddel, da de i alle butikkens leveaar har haft et usselt lagen med paaskriften "women in Hebron". Forresten har Leila nu faaet at vide at hendes 15-aarige soen skal sidde i israelsk faengsel i 3-6 maaneder anklaget for at kaste sten mod israelske soldater. Medlemmer af TIPH (Temporary International Presence in Hebron) har bevidnet, at han ikke kastede med sten men bare gik forbi, men vidner en udsendt fra TIPH i retten, vil hele TIPH sandsynligvis vaere forment adgang til Hebron.

For lidt tid siden deltog vi i en meget smuk ceremoni i Hebron. Det var "mors dag", og kvinder der enten har boern i israelske faengsler, eller hvis boern er draebt uden at familien nogensinde har faaet mulighed for at begrave liget, moedtes til en lille manifestation. Det foregik i gaarden til et roede kors/halvmaanes kontor, med taler, snakken og blomsteruddeling.

Samme dag var der annonceret en fodboldkamp paa Hebrons stadion mellem; TIPH/konsulenter/observatoerer og Hebron-borgere. Et brag af en kamp der endte 3-0 til Pal, en lille og sjaelendt set sejr til Palaestina!.

I weekenden tog vi til Nablus i det nordlige Pal, hvor vi besoegte en flygtningelejr ved navn Askar-camp. Lejren, der er delt op i en ny og gammel del, huser omkring 15000 mennesker, og er et utroligt spaendende men deprimerende omraade. Isaer den "nye" del af lejren er meget taet befolket med; smalle gader, skrald, slum, og skud- og granathuller overalt. Folk her lever siden Nakbah (=katastrofen i 1948) efter right of return-regelen, og er bredt og folkeligt respekteret for deres udholdenhed. Grundet de daarlige levestandarder i lejren er der stor tilslutning til mere fundamentalistiske former for modstandspolitik. Det var derfor den foerste gang i hele vores ophold at vi har kaldt os nordmaend fremfor danskere, hvilket vi mente var en god ide med hensyn til rygterne blandt Al-Aksa-brigadens martyrer, Hammas, og andre lokale grupperinger.

Vi boede 2 naetter i Askar-camp i et guesthouse hos organisationen Darna, der laver vollentoerarbejde i Nablus og omegn. Det var et fedt stort kollektiv med massere af internationale, hvilket var rart at opleve efter vores til tider meget lille og lukkede IPYL-univers.

I samme omgang tog vi en time laengere nordpaa, og besoegte der den beroemte og store flygtningelejr som er en forlaengelse af byen Jenin. Ved slutningen af anden intifada blev 500 boliger i lejren demolished af den Israelske haer, og man kan derfor se et tydeligt skel mellem den nyopbyggede og gamle del af lejren. Her besoegte vi blandt andet "the freedom theatre", og moedte paa en bakketop en person, vi her paa bloggen ikke vil udtale med navns navn. (...)

Ligesom det er fedt at laere og opleve saa meget hernede, er det godt nok frustrerende at opleve saa meget uretfaerdighed og hvor simpel konflikten i bund og grund er! Som da nikolaj forleden besoegte en familie, der bor op ad en bosaettelse. Familiens butik var blevet lukket, fordi kun bosaettere maa faerdes paa den side af huset, ligesom skodderne ikke maatte aabnes paa hele den ene side, fordi det gaar ud til en "bosaetter-vej". Bosaettere har kastet molotow-coctails paa huset flere gange, saa store dele er braendt (selvfoelgelig uden nogen efterforskning fra de israelske soldater, der er ordensmagten i H2), faderen og 2 soenner er blevet skudt af israelsk militaer, og den yngste soen paa omkring 7 aar er naesten helt blind, da bosaettere kastede clorid ned paa ham og ramte ham i ansigtet, da han loeb og legede...

Derudover tager vi en dagstur til Jerusalem i morgen og forhaabentlig bliver naeste blogindlaeg dermed fyldt med billeder af folk, der korsfaester sig selv, og andet paaske-vandvid..
SES!

JAWAD!

Jerusalem inden vi tog til Qalandia (og efter vi desvaerre- i et forsoeg paa at se en film om vold i det moderne Israel - var endt i en biografsal, der viste en semi-erotisk musical, der bl.a. havde fergie fra the black eyed peas paa rollelisten)

Det vanvittige chechpoint Qalandia mellem Jerusalem og resten af Vestbredden, hvor man er stuvet sammen i bure - ofte i flere timer.. Da Condolezza Rice, den gamle humanist, var i Israel for et par aar siden, bad hun Israel om at lave halvtag over burene, da to mennesker var omkommet af solstik i koen den sommer..

Naesten faerdige med oprydning paa legeareal i H2.

Asgar Refugee Camp set oppefra. Billedet er taget fra Samaritanerbjerget ved Nablus.

Billede fra udkanten af New Asgar Camp. En doev volontoer fra Darna (til hoejre) gav os en spaendende og vaeldig dramatisk rundvisning i campen.

Gaarden i det Darna-styrede Rehabilitation Center, som fokuserer paa handicappede boern og unge.

Mussi med saebe-soejler

Nedlagt israelsk militaerbase i baggrunden, rasmus og nikolaj i forgrunden.

Mothers Day

Den gode baskettraening

Ah, bas mish ana illy rasamt il-karikater (jah, men det var jo ikke mig, der tegnede karikaturen)

Siden sidst har vi vaeret paa endnu en tur til Jerusalem for at moede og overnatte hos Maja og hendes kaereste, der er gode venner af Jakob (Niksis bror). Det var en utrolig hyggelig og laererig tur, hvor vi hoerte meget om studenterlivet i Israel, og om aftenen moedte vi en del israelske aktivister o.lign. paa den alternative bar "Uganda". Det var fedt at moede nogle meget engagerede og aktive israelere, der havde en enorm viden om konflikten!
Dagen efter gik vi i biografen og saa en film af den palaestinensiske instruktoer Elia Suleiman. Filmen hedder "the time that remains" og er en ret flot og absurdpoetisk skildring af en hel familiegeneration i Israel/Palaestina - hvis den gaar derhjemme kan det virkelig anbefales at se den!.

Samme weekend tog vi til Jericho for at moede de andre vollentoerer (nordmaendende, Mette, samt en amerikaner fra Ramallah). Jericho ligger naesten paa graensen til Jordan, stoeder op til det doede hav, og er en utrolig varm by pga. dens lave beliggenhed (500meter under havoverfladen). Vi overnattede paa et hotel der mest lignede en kombination mellem et forladt supermarkede og en tysk bunker, hvor vi havde fantastiske overraskelser som gammel mad under vores senge, svampebefaengt loft, der dryssede ned i munden paa en og ikke mindst et toilet, der viste sig ikke at have noget afloeb, saa alt inholdet roeg ud over gulvet og ens sko, den fatale gang, vi valgte at traekke op.
Efter en soevnloes nat tog vi til verdens aeldste stadigt beboede by, der desvaerre viste sig at vaere nogle ret forsoemte arkaeologiske udgravninger uden for byen og dernaest til det doede hav.

Vi blev ret overraskede over at se, hvordan Israel har tage patent paa indgangen til det doede hav grundet stedets funktion som turist- og soraeasistilflugtssted, og nu tager entre-priser paa palaestinensisk grund for at folk kan faa sig en dukkert. Naar det er sagt var det vanvittigt grineren at smoere sig selv ind i tykt sort mudder, for derefter i vaegtloes tilstand at haenge ud i overfladen af soen de foelgende mange timer, for at maenge sig med grupperne af overvaegtige tyske turister i tangatrusser.

Den sidste uge i Hebron har budt paa flere spaendende ting: Jammal og Perinne er blevet gift for at forbedre Perinnes opholdsmuligheder. Da vi hoerte nyheden skyndte vi os ned ad hovedgaden for at koebe diverse gaver og fest-accesories inden de andre kom tilbage fra Bethlehem. Da vi endelig kom op paa Ipyl havde vi glemt noeglen, saa den surprise vi havde planlagt vendte 180'grader, da Jammal og Perinne istedet kom tilbage og fandt os siddende paa en moerk gang med festhatte paa hovederne, lagkage i haenderne og 150 oppustede balloner paa gulvet.

Tilgengaeld blev jeg (Rasmus) fanget i et ret saa vellykket foedselsdagskomplot. Hele dagen havde folk omkring mig opfoert sig en smule underligt, og Nikolaj der hele tiden havde haft mobilen i haanden sagde at vi skulle ned og moede Jawwad i den gamle byddel ved 7tiden om aftenen. Vi gaar rundt og venter paa at Jawwad skal hente os, da Niksi pludselig forslaar at vi gaar ind i et "naesten" lukket stormagasin, for at se om vi kan koebe noget te eller kaffe. Jeg foelger trop, og faa sekunder efter kommer 7-8 kaempe maend med veste og militaerstoevler loebende mod os, holder os fast i armene og raaber paa arabisk, at vi skal give dem vores pas.
Det er fuldstaendigt umuligt at kommunikere med dem fordi de er saa ophidsede, og gentagene gange beder mig om min taske. Jeg er selvfoelgelig sindsygt bange, og taenker at de tror vi enten er israelere eller har stjaalet noget, og jeg proever med mine faa arabiske saetninger at fortaelle hvem vi er - Pludselig hiver den stoerste af vagterne en stungun (elektrisk-pistol) op ad lommen og taender den truende foran mig, med det resultat at jeg klapper i og foelger med dem ovenpaa. Netop som de aabner doeren til et loftrum paa 3 sal og alt fra tortur til faengsel gaar gennem mit hovede, bliver der raabt "TILLYKKE", og Jawwad samt de andre vollentoerer staar flade af grin i overvaagningsrummet. Det viser sig at Jawwad er chef for "Pal-Security" et overvaagningsfirma der koere et sjaeldent set koncept hernede kaldet "sikkerhed uden skydevaaben"

Vi vil proeve at faa fat paa overvaagningsbaandet saa man paa bloggen kan se reaktionerne paa den graenseoverskridende joke!.

Samme aften blev jeg slaebt paa endnu en surprisetur. Under daekke af at skulle hente nogle ting, koerte vi ved 22tiden ud paa en bakketop hvor de andre havde lavet baal, mad, koebt roed tuborg og pyntet op... :)

Vi har ogsaa faaet set nogle omraader af Hebron, vi endnu ikke havde vaeret i. Blandt andet besoegte vi en ret interressant palaestinensisk skole i H2, der jo er under israelsk kontrol paa grund af bosaettelserne. Det var ret vildt at se hvordan alle skoleboernene hver dag skal gennem et checkpoint, og derefter liste sig op ad en lille sti for at undgaa at komme for taet paa bosaettelsen 50 meter derfra, hvor der ofte kastes sten fra. Den kvindelige rektor, Reem al Shareef, er et ret utroligt menneske, der har formaaet at vende skolens svaere situation til noget positivt. Blandt andet er det den eneste skole i Hebron, der ikke er koensopdelt, og der er paa grund af skolens specielle situation og megen omtale blevet doneret store beloeb til at renovere dens udendoersomraader, ligesom der er blevet lavet store sikkerhedsnet rundt om bygningen. Alligevel bliver samtlige doere, haandtag, laase og smaa ruder, der kan oedelaegges, smadret konstant.
Efter besoeget gik vi gennem de forladte gader i H2, passerede et checkpoint og kom til den sydlige del af H1 til et rimelig belastet kvarter, hvor mange folk stadig bor i granatspraengte og halvt nedrevne huse. Mange af ruinerne her er "demolished" af den israelske haer, som haevn for at et medlem af familien har vaeret selvmordsbomber, oproerer el.lign..

Denne weekend har vi vaeret i Rammallah og moedt folk fra en tilsvarende organisation, og tog fredag formiddag mod en lille by ved navn Bil'in, der hver fredag i 5 aar har foert en indaedt protest mod muren, der har afskaaret byen fra vigtige veje og fra store landbrugsomraader byen er afhaengig af. Det var ret livsbekraeftende at komme til den lille by's communitycenter og se et stort fremmoede af lokale, israelske aktivister, internationale og andre, der trodsede de 40graders varme og de israelske soldater, og gik over olivenmarkerne ad smaa stier mod muren.

se artikel om Bi'lin - www.politiken.dk/udland/article925529.ece

Som det ogsaa fremgaar ret tydeligt i de danske medier for tiden, er situationen mellem israel/Palaestina og Israel/USA skaerpet til de sidste uger. Israel har koert en ret haard offensiv med offentliggoerelse af 1600 nye bosaettelser i Jerusalem under Joe Bidens besoeg, overtaget en stor del af Jordan valley for at udfoere militaere traenningsoevelser, lukket for graenserne mellem Vestbredden og Israel pa ubestemt tid, lukket for adgang til Al Aqsa moskeen for alle muslimer under 50aar (turister i den aldersgruppe er stadig velkomne), samt diverse andre tiltag der har medfoert protester og meget mediedaekning.

Udover det kan vi fortaelle, at vi har set Yassir Arafats grav i Ramallah, haft vores foerste grafitti-art-workshop, at der er blevet fanget en vild hyaene i Hebron, og at vi har vaeret hos den lokale radiostation "M'arah" hvor vi fik optaget et 15min langt, akavet interview, der om et par dage bliver broadcastet til hele Vestbredden samt Gaza!
Vi ser desvaerre ikke saa meget til tykke for tiden, men naar vi ser ham, er det bare at sige "humus", og saa straaler han som en sol.
Derudover kan alle danske laesere godt vaere taknemlige over det enorme diplomatiske arbejde, vi laver hernede. Som en virkelig flink fyr fra vores lokale supermarkede udtrykte det: "before, nobody here liked Denmark but after having conversations with you everybody in this neighborhood knows that Denmark is very, very good!" Vi burde virkelig faa procenter af Arlas oegede salg i Hebron eller, som en nordmand foreslog, lancere en plakat med et billede af os, der laver thumps up med teksten "I'm Danish - and I'm OK".


Shuhada street i Hebrons H2 der nu kun er aabent for ikke-palaestinensere. Der bor stadig palaestinensere i husene, der dog maa have net foran alle vinduer og altaner.

Skilt i H2, tryk paa billedet hvis man ikke kan laese det

De stadigt beboede ruiner i Hebron

Ironisk paa en virkelig deprimerende maade..

To bosaettere, der var ledere af en gruppe paa ca 20 boern i 8-10-aarsalderen, skulle lige aflade deres enorme maskinegevaerer, inden skoleudflugten fortsatte ind i en synagoge..


Den ugentlige demonstration i Bi'lin, der har staaet paa i fem aar, og har vaeret et symbol paa den fredelige modstandskamp hos internationale saavel som palaestinensere. Israel har netop erklaeret byen for militaert omraade, saa internationale har ikke laengere adgang til byen.

Bare et fedt billede vi fandt paa nettet...

Hey-hey, det doede hav!

Det doede hav har en tendens til at goere voksne mennesker virkelig abe-agtige..

Heftig diskussion under interviewet paa M'arah Radio 100,5 FM